I Kongens Fald ses Joen Højerslev i rollen som hovedpersonen Mikkel Thøgersen, der er betaget af kong Christian II og bliver hans vagt.

I Kongens Fald ses Joen Højerslev i rollen som hovedpersonen Mikkel Thøgersen, der er betaget af kong Christian II og bliver hans vagt. Foto: Miklos Szabo

Vandet fosser på Aarhus Teater

Holdet bag Kongens Fald knokler med 2000 liter vand på Store Scene i det gamle fredede teaterhus

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Aldrig har der været så mange teknikere og aldrig har der været så meget vand på scenen som i Kongens Fald. Det flyder i stride strømme, skuespillerne svømmer i det og det regner ned fra loftet. Publikum får en helt særlig visuel oplevelse, når de læner sig tilbage i Aarhus Teaters velourstole og ser skuespillernes og teknikernes kamp i og med vand.

"Jeg har aldrig været med til noget lignende i mine 30 år på teateret. Vi har en kran på scenen der vejer to-tre ton, så den er helt vanvittig tung," siger tekniker Lars Schulze, der hører til på Det Kongelige Teater, som har sat forestillingen op sammen med Aarhus Teater.

"Vi har nu spillet stykket 25-30 gange i København, så det kører. Vi teknikere har været fremme på scenen og få klapsalver efter hver forestilling. Det har vi heller ikke prøvet før," ler han.

Se trailer til Kongens Fald herunder

Video: Aarhus Teater

Skuespillerne har tørdragter på under kostumerne for ikke at fryse. Når vandet kommer på scenen, er det opvamet til 40 grader. Men efter halvanden time er det omkring 25 grader og føles koldt.

Danmarks bedste roman

Stykket bygger på Danmarks bedste roman af samme navn: 'Konges Fald'. Den er skrevet af Johannes V. Jensen for 117 år siden og har været med til at indbringe forfatteren en nobelpris. Da den kom frem blev den ironisk udråbt til at være en knaldroman, fordi den er meget dramatisk og beskriver både sex, kærlighed, vold, hævn og jalousi

Stykket handler om Mikkel Thøgersens og hans betagelse af kong Christian II. Mikkel Thøgersen hævner tabet af sin store kærlighed til en soldat, hvis elskede Mikkel Thøgersen tager med vold.

Han bliver vagt for kongen og er med til Det Stockholmske Blodbad. Han jagter meningen med livet, bliver en fredelig pilgrim på sine gamle dage og tilbringer sin sidste tid sammen med kongen som fange på Sønderborg Slot. Han er færdig med krig og død og venter kun på sin egen.

Konges Fald spiller 10. januar - 9. februar.

Konges Fald på Aarhus Teater stiller store krav til teknikken.

Konges Fald på Aarhus Teater stiller store krav til teknikken. Foto: Miklos Szabo

Publiceret 04 January 2019 19:00

SENESTE TV