Denne stjernetåge er en lysende interstellarsky af støv og gas. Interstellarskyer lyser i almindelighed ikke op, da det kræver en særlig energikilde.

Denne stjernetåge er en lysende interstellarsky af støv og gas. Interstellarskyer lyser i almindelighed ikke op, da det kræver en særlig energikilde. Mostphoto

Sådan får du med garanti øje på stjerneskuddene i Aarhus

Der er seks stjerneskud i timen året rundt, men vi får sjældent øje på dem. Det gør man med garanti i planetariet, der sender folk en tur ud i rummet, mens de sidder i bløde, behagelige stole

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Aarhus På planetariets kuppelloft på Steno Museet ser man stjernehimlen, som den ser ud under optimale forhold uden skyer og forstyrrende lys. Det er naturtro billeder, der kan vise stjernehimlen lige nu men også om et halvt år eller et andet sted i verden.

I planetariet kan billederne køre i et meget højt tempo, så man på få minutter kan se, hvordan stjernehimlen forandrer sig i løbet af en nat, fordi jorden drejer og bevæger sig i sin bane. Hen over året blokerer lyset fra solen i nogle perioder, så nogle stjernebilleder ikke kan ses.

"Vi ser nogle stjernebilleder om sommeren og andre om vinteren. Vi kan i planetariet vise den aktuelle himmel, men vi kan også vise himlen på andre årstider," siger Aase Jacobsen, der er planetarieinspektør og ansvarlig for observatoriet.

Planetariet er et rundt multimedierum, hvis loft er en halvkugle på 11 meter i diameter. Den viser med garanti alle de stjerneskud, der faktisk er, men som vi sjældent ser. Simpelthen fordi betingelserne for det ikke er gode i Danmark. Der er ofte skyer, tåge, regn eller sne. Og så er der i byerne masser af lys, som forstyrrer.

"Det er også svært at overskue hele himmelrummet, så der vil være stjerneskud, man ikke når at se, fordi man ikke lige ser i den rigtige retning," forklarer Aase Jacobsen.

Der findes stjerneskud og så er der ildkugler, der er større. De trækker et lysspor efter sig på himlen. Og så er der stjerneskudssværme.

Syv sværme i år

I 2018 er der hen over året syv af dem. Antallet er ikke helt ens år for år, og det er datoerne heller ikke. Man kan slå op, hvornår de kommer, for det vides på forhånd. Og hvis man er heldig at kunne se en, er det et smukt syn. Der kan være op til et par hundrede stjerneskud i timen, når der er en sværm.

"Jeg har kigget efter stjerneskud og -sværme mange gange. Og jeg har set mange flotte stjerneskud, men det er faktisk aldrig lykkedes mig at se en sværm, " siger Aase Jacobsen, der har rejst rundt i verden og oplevet andre spændende fænomener på himlen.

Aase Jacobsen er planetarieinspektør og ansvarlig for Ole Rømer Observatoriet. Her illustrerer hun planeterne i forhold til hinanden. Foto: Science Museum

Aase Jacobsen er planetarieinspektør og ansvarlig for Ole Rømer Observatoriet. Her illustrerer hun planeterne i forhold til hinanden. Foto: Science Museum Foto: Science Museum

Publiceret 30 December 2018 06:00

SENESTE TV