Børn og barnlige sjæle kan hjælpe med at vriste Kong Arthurs sværd ud af stenen og dermed vinde billetter til udendørsforstillingen i maj næste år.

Børn og barnlige sjæle kan hjælpe med at vriste Kong Arthurs sværd ud af stenen og dermed vinde billetter til udendørsforstillingen i maj næste år. Foto: Tahmasbi

Vindbilletter til Kong Arthur: Træk sværdet ud af stenen

Modige børn og legeyge voksne får chancen for at løse en gåde, trække sværdet og bryde forbandelsen

Kong Arthur indtager bakkerne ved Moesgaard Museum med et kæmpe actionbrag til maj næste år. Men inden tager han en tur ind på Bispetorv i Aarhus for at bede aarhusianerne om hjælp.

Fortællingen tro har en forbandelse fastlåst sværdet i stenen. Der er derfor brug for både modige børn og legesyge sjæle, så sværdet kan blive trukket op af stenen inden udendørsforestillingen om Kong Arthur har premiere på Moesgaard Museum 22.maj. Det bliver 8. og 9. december i tidsrummet fra kl. 14 til kl.17 begge dage.

Der bliver også afholdt en mini-skattejagt på Bispetorv med kyndig hjælp fra adelige riddere. Løser man gåden i mini-skattejagten, får man et forsøg til at trække sværdet op af stenen. Lykkes det, er man med i konkurrencen om at vinde billetter til udendørsforestillingen. Derudover kan man få taget billeder med et såkaldt face-board, hvor man enten kan være Kong Arthur eller Morgana Le Fey.

En stor opsætning

Forestillingen er aktuel fra 22. maj til 29. juni 2019. Her kan publikum se frem til at opleve Jacob Lohmann i rollen som KongArthur, mens Marie Louise Wille og Charlotte Fich ses i rollerne som henholdsvis Dronning Guinevere og Morgana Le Fey.

Kong Arthur indtager bakkerne ved siden af Moesgaard Museum med et kæmpe actionbrag, der involverer både heste og motorcykler.

Kong Arthur indtager bakkerne ved siden af Moesgaard Museum med et kæmpe actionbrag, der involverer både heste og motorcykler. Foto: Tahmasbi

Der er desuden over hundrede medvirkende i stykket. Undervejs drages publikum ind i fortællingen om en konge, der skal genoprejse sit tabte England og besejre dragen Belvarg, som har spredt sort magi ud over hele landet.

Kong Arthur er en del af et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Moesgaard Museum og Det Kongelige Teater, som for to år siden også stod bag succesforestillingen Røde Orm. Tahmasbi

Publiceret 30 November 2018 15:00

SENESTE TV