Teaterfestivalen QuongaFest rammer Godsbanen 15. til 18. november og er en oplagt mulighed for at se mange forskellige former for teater. Pressefoto

Teaterfestivalen QuongaFest rammer Godsbanen 15. til 18. november og er en oplagt mulighed for at se mange forskellige former for teater. Pressefoto

Fire dages fest i scenekunstens tegn

For 13. gang ruller den fire dage lange teaterfestival QuongaFest sig ud i Aarhus. I år med hele 14 forskellige forestillinger fordelt på fire scener på Godsbanen

Af
Mai-Britt Jeppesen

AARHUS Torsdag 15. november kl. 16.30 til søndag den 18. november kl. 17.00 er der igen QuongaFest på Godsbanen, Skovgardsgade 3 i Aarhus C.

QuongaFest hylder alle genrer indenfor scenekunst med rødder i vækstlaget. Festivalen er skabt af netværket Quonga, der består af frivillige, teaterengagerede kræfter i Aarhus og omegn. I år kan man som publikum opleve én reading og hele 14 forskellige forestillinger fra hele landets vækstlag fordelt på de fire scener på Godsbanen.

QuongaFest er en unik chance for at opleve et væld af interessante, eksperimenterende og skæve forestillinger. Bliver der brug for en pause undervejs til at kapere de garanteret mange indtryk, er der mulighed for, at tage en pause i QuongaFests lounge, nyde en øl og tage en svingom, når diskolyset sætter gang i festen både fredag og lørdag aften. Fredag aften er der åben iPodbattle, mens der lørdag er liveband – så bliv og dans, syng, hyg og fest til den lyse morgen.

Halvdelen af billetterne til forestillingerne er frigivet online på quonga.dk/billetter. Den anden halvdel kan købes i billetlugen på Godsbanen.

Alle billetter afhentes i billetlugen, hvor man også køber enten en endagsbillet eller et partoutarmbånd til hele festivalen.

Publiceret 14 November 2018 07:00

SENESTE TV