Mads Beck (tv.), Jonas Sharpe og Daniel Potts (th.) er White Dominos. 3. november giver de koncert på HeadQuarters i Aarhus. Foto: Morten Lovechild

Mads Beck (tv.), Jonas Sharpe og Daniel Potts (th.) er White Dominos. 3. november giver de koncert på HeadQuarters i Aarhus. Foto: Morten Lovechild

White Dominos: Et rockband i kronisk udvikling

White Dominos er kommet nærmere et ærligt, mere personligt udtryk på bandets nye EP. Den seneste måned har de tre rockdrenge turneret landet rundt, og 3. november er det aarhusianernes tur til at få sig en rockoplevelse af de større

Af
Mai-Britt Jeppesen

AARHUS Rocket rebelskhed, sexet attitude og musikalsk talent. De har det hele; Jonas Sharpe, Daniel Potts og Mads Beck. Sammen danner de den aarhusianske rocktrio White Dominos. Bandet udgav EP’en ‘Dying for a change’ 5. oktober og har siden været på turné rundt i Danmark. En turné der rundes af med en koncert på HeadQuarters i Aarhus 3. november.

“Det er fedt at være på turné. Det er også hårdt. Men det er mest fedt!” Mads spidder folien i sin brikjuice med sugerøret.

“Som upcoming band har vi jo desværre ikke ubegrænsede økonomiske midler at gøre godt med. Så kan vi crashe hos nogle venner, når vi spiller i andre byer end Aarhus, og spare udgiften til hotelværelset, så gør vi det,” siger Daniel Potts.

“Sidste weekend spillede vi i Odense. Vi overnattede i en lejlighed, hvor vi delte tre havehynder fire mand. Der sov vi virkelig dårligt. Eller nogle af os gjorde.” Mads tager et sug af sin juice og skuler drilskt til Daniel, der sidder over for ham.

“Ja! Jeg tog sofaen,” erkender Daniel med et tilfredst smil.

Et musikalsk eksperiment

Efter at have skoddet hver deres hjemmerullede morgensmøg udenfor, har Mads og Daniel nu taget plads ved siden af Jonas. Ved et firemandsbord i kantinen på Det Jyske Musikkonservatorium.

Det er tre år siden White Dominos sidst har udgivet noget. År bandet har brugt på at skrive numre, øve, indspille og producere. Og på at finde sin lyd.

“Vi er ikke et af de bands, der har haft vores lyd fra start. Den er kommet lidt efter lidt...,” siger Daniel.

“Da vi begyndte at spille sammen for syv år siden, handlede det mest bare om at få skrevet nogle fede rocktekster med nogle fede riffs og så komme ud at spille. Det er ligesom blevet taget til et andet niveau nu,” forklarer Jonas.

“Vi er også blevet syv år ældre..,” indskyder Mads.

“Og syv år trættere. Hvis det altså er et ord...” Jonas trækker let på skuldrene og tilføjer:

“Numrene på ‘Dying for a change’ er blevet mere melodiske og selve produktionen mere moderne. En EP er ikke et testamente på samme måde, som et helt album er det. For os er den på mange måder et eksperiment. Vi kan bruge den til at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Både i forhold til processen med at lave EP’en, og i forhold til hvordan den bliver modtaget af publikum.”

“Med EP’en viser vi ligesom forskellige sider af bandet. Det er det, man kan med en EP. Den er ikke et færdigt udtryk, men mere en forsmag på hvor White Dominos er på vej hen,” siger Daniel.

Jonas nikker.

“Vi har fået positiv respons på EP’en, og ser vi på forskellige streaming tjenester, så HAR vi rent faktisk nogen, der lytter til vores musik! Så vi er klart på vej i den rigtige retning. Men vi er ikke i mål endnu,” fastslår han.

Daniel ryster på hovedet, så krøllerne danser.

“Nej da! Slet ikke. Vi er kun lige begyndt at finde nye veje ud i vores musikalske verden. Vi gør os hele tiden en masse erfaringer og lærer af processen... Ligesom hvis man er faldet i sine snørebånd nogle gange - så ender man med at finde ud af, at det nok betaler sig at binde dem.”

“Du kaster da om dig med guldkorn her til morgen,” Mads ryster overbærende på hovedet.

“Jeg har fået mine to første kopper kaffe,” svarer Daniel veloplagt og fortsætter:

“Men efter at have haft fokus på at skrive og producere musik i så lang tid, er det fedt at komme ud og spille for et publikum og se, hvordan numrene bliver modtaget. Det er lidt ligesom en hund i løbetid, som så pludselig bliver lukket ud...”

“En hund i løbetid?” Jonas ser vantro på Daniel.

“Er du ikke altid ligesom en hund i løbetid,” griner Mads.

Guitaristen taler videre. Upåvirket.

“Det er hårdt arbejde at lave en EP; vi har brugt det sidste år bare på indspilning og produktion. Så er det bare ekstra fedt at komme ud i virkeligheden og spille live.”

Den evige udfordring

Jonas, Daniel og Mads er rockmusikere. Men de er også henholdsvis studerende og 8-16-jobbere. En kombination der giver udfordringer - ikke mindst logistisk.

“Det er vores evige udfordring. At vi ikke har nok tid. Vi har alle tre et arbejde, vi skal passe ved siden af White Dominos, så det forlænger typisk processen. Det ville være fedt bare at kunne komme ind i et flow med at skrive musik og tage ud at spille. Uden at blive afbrudt,” lyder det drømmende fra Jonas.

De to andre nikker enigt.

“Vi vil gerne bevare den der band-feeling, hvor vi alle sammen har sat vores fingeraftryk på numrene. At én sidder og skriver hjemme og så sender os andre et færdigt nummer, det giver ikke den samme dynamik. Vi er nødt til at sidde sammen fysisk. Og ind i mellem kan det bare være ekstremt svært at få tre menneskers kalendere til at passe sammen,” siger Mads. Han suger det sidste liv ud af sin juice og tilføjer så:

“Men for os handler det meget om, at vi selv skal være tilfredse med det, vi laver. Og at vi også har det sjovt med det. Så må det tage den ekstra tid.”

Fra larve til sommerfugl

‘Dying for a change’ handler om forandring. Om at flytte sig fra et ståsted til et andet.

“‘Dying for a change’, titlen på EP’en og på et af numrene på den, bunder i en personlig fortælling. Men samtidig er følelsen vel på mange måde universel. De fleste kan nok relatere til følelsen af at være gået i stå eller føle sig låst i tilværelsen. Mange har nok prøvet at være der, hvor de vil give hvad som helst for, at noget ændrer sig.” Jonas ser alvorlig ud.

Daniel rykker frem på kanten af stolen.

“De tekster, der er med på den her EP, er tekster, der virkelig har betydning for os. Man kan måske sige, vi er mere ærlige end nogensinde før,” siger han så. Lavmælt.

Coveret er gråt-i-gråt. Lidt dystert, med et svært bestemmeligt motiv.

“Nogen har sagt skyer. Nogen har sagt røg. Men faktisk er det pubber. Der skal symbolisere forandringen. Forvandlingen fra larve til sommerfugl,” forklarer Mads.

“Er det pubber?” Jonas ser overrasket ud.

“Det er pubber ja. Så lærte du også noget i dag,” siger Mads skælmsk.

Intet punktum sat

Jonas undertrykker et gab og ser på sin mobil. Klokken nærmer sig elleve. White Dominos skal videre til København, hvor de skal spille koncert på Huset.

Lørdag 3. november gælder det så HeadQuarters i Aarhus.

“Vi havde en fed release på HeadQuarters. Rigtig god aften og mange mennesker. Så vi glæder os til at spille der igen,” siger Daniel.

“Vi spiller selvfølgelig numrene fra den nye EP. Og nogle af vores ældre numre. Vi går altid efter at der skal være en forskel på at lytte til en LP og så opleve os live. Live er vi en meget større rockoplevelse,” bedyrer Mads.

Koncerten på HeadQuarters er den sidste på White Dominos’ efterårstour. Men det betyder langt fra, den skal ses som et punktum. Allerhøjest som et komma.

“Når turnéen er slut, starter vi forfra med at skrive nye numre. Og så skal vi i gang med at planlægge en ny tour til næste år. Vi stopper ikke her – vi elsker det jo!” Daniel rejser sig, tager en trøje på og hænger tasken over skulderen. Mads og Jonas følger trop. København venter. Så verden. Og dernæst universet. På White Dominos.

WHITE DOMINOS

Medlemmer: Jonas Sharpe (vokal, guitar), Daniel Potts (guitar) og Mads Beck (trommer)

Udgav EP’en 'Dying For A Change' 5. oktober 2018

Spiller lørdag 3. november på HeadQuarters, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C

Find billet på hq.dk

Publiceret 01 November 2018 18:00

SENESTE TV