Guide til gåture: Fem naturperler i Aarhus/Østjylland

Århus Onsdag guider til fem steder, hvor du kan gå tur og nyde efterårsfarverne

EGÅ ENGSØ

Foto: Mostphotos

Foto: Mostphotos

Egå Engså er et stort naturområde og oplagt til en efterårsgåtur. Turen rundt om søen er på 5,2 km, og undervejs er der bænke, sheltere og naturlegeplads. Området er et fuglemekka, og her holder også et havørnepar til, så hvis du er heldig, kan du se en af de store rovfugle på vingerne.

ÆBLEPLANTAGEN

Foto: Mostphotos

Foto: Mostphotos

I Æbleplantagen i Lystrup er der over 150 frugttræer. Parken er åben for alle, og man må gerne smage på parkens bær og frugter. Nogle af træerne er meget gamle, måske helt tilbage fra tiden efter anden verdenskrig. Æbleparken ligger mellem Elsted og Lystrup Skole.

VÆKSTHUSENE

Foto: Science Museerne

Foto: Science Museerne

Hvis vejret driller, så er Væksthusene i Botanisk Have et godt bud på en overdækket naturoplevelse. Indenfor kan du gå igennem fire forskellige klimazoner. Væksthusene har åbent på hverdage kl. 9-16 og i weekender kl. 10-17.

KALØ SLOTSRUIN

Foto: Mostphotos

Foto: Mostphotos

En gåtur, der dog kræver en bil- eller bustur først, er turen ud til Kalø Slotsruin. Undervejs er der havudsigt til både højre og venstre, og når man ud til halvøen, ruinen ligger på, bliver man belønnet med et smukt syn ud over bugten ind mod Aarhus.

UNIVERSITETSPARKEN

Foto: Jesper Rais/AU Kommunikation

Foto: Jesper Rais/AU Kommunikation

Efteråret sætter hvert år sit tydelige præg på Universitetsparken. Ud over at parkens mange træer skifter farve, er det som om, bygningerne gør det samme. De karakteristiske gule bygninger er beklædt med efeu, som bliver både gult og rødt i løbet af efterårsmånederne.

Publiceret 13 October 2018 08:00

SENESTE TV