"Vi kommer for at få den gode samtale"

Først lytter læsekredsen til den afslappede højtlæsning. Så taler de om det, de hver især har hørt - og alt muligt andet de kommer i tanke om

Af
Bente Tahmasbi Hansen

En ung kvinde vågner ved, at nogen går rundt i hendes og kærestens lejlighed. Det er en høj mand, ejeren af huset. Han kender gulvbrædderne på forhånd, så ingenting knirker. Han kigger i skabene og ind ad døre til soveværelset. Han ser på hende, men tror at hun sover. Og så går han stille sin vej. Sådan begynder Helle Helles novelle 'Roligt ungt par', som Bodil Thomsen læser højt denne dag i læsekredsen på Klostergadecenteret.

Seks kvinder lytter til fortællingen, der senere kaster dem ud i en diskussion om, hvorvidt denne kvinde er ved sine fuld fem. Hendes opførsel på de næste sider i novellen er i hvert fald besynderlig, er de ret enige om.

Slutningen på novellen er åben, så det er op til læserne selv at danne sig et billede af, hvad der egentlig foregår. Hvem er gal, og hvem er mere normal?

"Det gider jeg egentlig ikke regne ud. Jeg synes, at nogen burde skrive den samme historie med kvindens kæreste som fortæller og en ud fra ejerens synspunkt. Så kan man danne sig et billede af, hvem af dem, der er gal," foreslår hun med et glimt i øjet.

Som et være hjemme

Kvinderne sidder i Aneværelset, der er indrettet med retrotapet fra 1970'erne og gamle fotos; en fisker, dronning Ingrid og kong Frederik i guldrammer. På bordets røde dug er der kaffe, chokolade og småkager. Stemningen er hyggelig og afslappet, og det føles som, var man hjemme.

Der er masser af miljø i Aneværelset, hvor læsekredsen mødes hver mandag formiddag for at lytte til højtlæsning og diskutere teksterne.

Der er masser af miljø i Aneværelset, hvor læsekredsen mødes hver mandag formiddag for at lytte til højtlæsning og diskutere teksterne. Foto: Tahmasbi

En af kvinderne om bordet er Elsebeth Nielsen.

"Her har vi den gode samtale, og det bliver jeg bare glad af. Det er ikke så tit, man diskuterer noget i dybden. Det gør vi her, og jeg er altid i godt humør, når jeg går herfra," siger hun.

Doris Pytlich supplerer:

"Jeg er 92 år, og min mand og mine venner er væk alle samme. Jeg arbejder som frivillig i det lokale arkiv i Højbjerg, og det er et dejligt afbræk for mig. Men jeg glæder mig til at komme her og tale tingene igennem," siger kvinden, der virker nogle årtier yngre end hendes fysiske alder.

Doris Pytlich har været lærer og har læst meget. Hun vil gerne have respons på det, hun bruger tid på at læse.

Birte Hansen er fuldstændig enig i deres synspunkter og fortæller, at det for hende er vigtigt, at teksten bliver læst højt.

"Jeg ser så dårligt, at jeg er gået over til lydbøger. Derfor blev jeg meget begejstret, da jeg hørte om denne læsekreds. Her hører jeg om forfattere, der er nye for mig, og om noget andet end alle de krimier, som markedet er så fuldt af," siger hun til alles begejstring. Til alles forundring er det, da hun fortæller, at hun er 85 år, og at mange af hendes venner i øvrigt også er borte. Også hun virker meget yngre, end det dåbsattesten siger.

"Måske er det fordi, mine venner er 10 år yngre end mig," smiler hun.

Ingen forberedelse

Yngste medlem af gruppen denne dag er Mette Larsen på bare 68 år. Hun har valgt denne læsekreds frem for de mange andre tilbud om litteraturgrupper i Aarhus, fordi hun ikke behøver at forberede sig.

"Jeg elsker at læse, men vil gerne selv vælge, hvilke bøger jeg bruger tid. Og her skal man ikke have læst en roman, før man møder op. Samtidig bliver jeg inspireret - både af det vi læser, men også af det, vi taler om, og det åbner et nyt univers for mig," forklarer hun.

Læseguiderne Bodil Thomsen og Tove Bjerre bliver næsten helt rørt over kvindernes glæde og entusiasme. Og over at de alle bidrager til det fælles rum, der opstår i læsekredsen.

"Hvor er det dejligt, at vi kan komme her og møde så mange friske damer," ler Bodil Thomsen.

"Jeg tror, I er så friske, fordi I læser," supplerer Tove Bjerre.

Tove Bjerre til venstre kom i kontakt med Læseforeningen ved åbningen af Frivillighovedstad. Bodil Thomsen blev opfordret af sine tidligere kolleger til at være med, fordi hun er en læsehest.

Tove Bjerre til venstre kom i kontakt med Læseforeningen ved åbningen af Frivillighovedstad. Bodil Thomsen blev opfordret af sine tidligere kolleger til at være med, fordi hun er en læsehest. Foto: Tahmasbi

Begge læseguiderne er i 60'erne og har ligesom deltagerne forladt arbejdsmarkedet. De har valgt at tage læseguide-uddannelsen, fordi de holder utroligt meget af litteratur og oplever, at det giver uendelig god mening at læse sammen og tale med udgangspunkt i litteraturen.

De er på ingen måde bange for at byde ind med egne oplevelser og erfaringer. Blandt andet fortæller Bodil Thomsen meget underholdende om en gang, hvor hun havde besøg i sit hjem om natten, mens hun sov. Af en tyv, der stjal med arme og ben, men som siden blev fanget.

Og så har samtalen flyttet sig fra udgangspunktet, præcis som sådan nogen næsten altid gør. Det er faktisk meningen.

Her er lykken

Da tidspunktet er det helt rigtige, læser Tove Bjerre et digt om lykke. Det bringer kvinderne tilbage i deres dybe indre.

"Det er smukt. Blandt andet fordi det slet ikke er materielt. Jeg kan sagtens genkende den lykkefølelse, morgenhimlen kan give en," siger Mette Larsen.

Der følger en længere snak om, hvad der gør deltagene lykkelige, og Elsebeth Nielsen husker de mange smukke morgener, hun har oplevet på sin daglige cykeltur ned ad Oddervej og langs med kysten.

"Jeg blev bare så glad. En mandag morgen cyklede en kvinde op på siden af mig og sagde: Synes du ikke, vi er heldige? Det var så herligt," smiler hun.

I dag kører Elsebeth Nielsen i bus.

"Men jeg sidder altid i højre side, så jeg kan se havet," siger hun.

Og om mandagen går Elsebeth Nielsen altså i læsekreds.

Publiceret 30 September 2018 06:00

SENESTE TV