En donation fra Spar Nord Fonden er med til at sikre, at endnu flere østjyske børn og unge kan få glæde af Aarhus Teaters tilbud om lærerige aktiviteter og workshops. Pressebillede

En donation fra Spar Nord Fonden er med til at sikre, at endnu flere østjyske børn og unge kan få glæde af Aarhus Teaters tilbud om lærerige aktiviteter og workshops. Pressebillede

Aarhus Teater styrker tilbud til østjyske børn og unge

En donation fra Spar Nord Fonden styrker Aarhus Teaters læringsafdeling

AARHUS Aarhus Teater har for ganske nyligt modtaget en donation på 1.6 millioner kroner fra Spar Nord Fonden til teatrets læringsafdeling; Aarhus Teater Læring. Med Aarhus Kommunes bevilling på ligeledes 1.6 millioner kroner tidligere på året og Aarhus Teaters egenfinansiering på 1.9 millioner kroner betyder det, at Aarhus Teater Læring kan fortsætte sit arbejde minimum tre år frem i tiden; til 2021.

Aarhus Teater Læring har eksisteret siden 2015 og har indtil nu været i kontakt med 6.500 elever på grund- og ungdomsuddannelserne samt 1000 lærere. Donationen fra Spar Nord gør, at afdelingen nu får mulighed for at give lærere og elever endnu flere tilbud at vælge imellem.

Af allerede eksisterende tilbud kan nævnes teaterværksteder, skriveværksteder, artist talks samt hovedprojektet ’Ej blot til lyst’; en forestilling på teatret med cirka 80 elever fra fem forskellige skoler i Aarhus Kommune både på og bag scenen.

Blandt nye tiltag, afdelingen har i støbeskeen, er ungdomsskolefag, sommerskole, kursus og virksomhedsbesøg. Alt sammen kommer til at foregå på Aarhus Teater.

mklj

Publiceret 21 September 2018 06:00

SENESTE TV