’Iqbal & Den Indiske Juvel’ har fået et skud Indiana Jones. Foto: SF Studios

’Iqbal & Den Indiske Juvel’ har fået et skud Indiana Jones. Foto: SF Studios

Iqbal Farooq redder den indiske juvel

Vi er nu nået til den tredje filmatisering af Manu Sareens børnebøger

Af
Daniel Bentien

kino.dk

ugens film Manu Sareens børnebøger om Iqbal Farooq er nået til sin tredje filmatisering, og denne gang er handlingen skiftet fra København til New Delhi i Indien.

Filmen starter dog i Danmark, hvor Iqbals tante, Fatwa, er blevet udnævnt til Vogter af Den Indiske Juvel. Derfor overtaler Iqbal sin far til at købe flybilletter til hele familien, så de kan overvære ceremonien i Indien.

Men intet går som planlagt, og efter Iqbal ved et uheld får raseret en kirke og bliver smidt ud af skolen, forsøger han med hjælp fra Fatwa at starte på en indisk skole i stedet for. I New Delhi spoleres familieidyllen hurtigt, da Den Indiske Juvel bliver stjålet, og Iqbals far sigtes for forbrydelsen. Nu er det op til Iqbal og hans venner at søsætte en plan for at skaffe juvelen tilbage, rense farens navn og redde dagen.

13 udgivelser

Politikeren og forfatteren Manu Sareens bogserie er nået op på hele 13 udgivelser om den unge Iqbal Farooq, så der er masser af materiale til en lang familiefilmserie.

Få danske film foregår i Indien, men den nye Iqbal-film er undtagelsen, der bekræfter reglen. Foto: SF Studios

Få danske film foregår i Indien, men den nye Iqbal-film er undtagelsen, der bekræfter reglen. Foto: SF Studios

Bøgernes stil er humoristisk og tager fat om emner som mangfoldighed, integration og mødet mellem kulturer. Dansk-indiske Iqbal er ganske vist en ballademager, men det ender ofte med, at han trods - eller måske netop på grund af - sin indvandrerbaggrund forsvarer de danske grundværdier mod alskens danske og udenlandske skurke.

Det samme gør sig gældende i filmene, der altid har været præget af en anderledes tilgang end størstedelen af de danske familiefilm, vi kender med bl.a. ’Far til fire’ og ’Min søsters børn’.

Filmene har flere hudfarver, flere uventede scenarier og generelt mere action. I det tredje kapitel er der skruet ekstra meget op for action-sekvenserne, der nærmest kommer til at ligne noget fra Bourne-filmene, Indiana Jones og ’Slumdog Millionaire’. Selvfølgelig foregår det hele stadig i et hyggeligt univers for hele familien.

’Iqbal & Den Indiske Juvel’ er instrueret af Oliver Zahle, der også stod bag den anden film i serien. Den erfarne instruktør oplevede endnu flere udfordringer, end han har været vant til på jobbet. Og som Zahle har udtalt til pressen i forbindelse med en præsentation af filmen, medførte optagelserne i Indien, at ikke to dage var ens. Instruktøren har navnlig henvist til en episode, hvor filmholdet skulle bruge juvelen i en vigtig scene, men det viste sig, at juvelen var placeret flere hundrede kilometer fra optagelserne. Hvorfor? Fordi man havde bedt om at få ædelstenen slebet, og en velmenende medarbejder fandt det nødvendigt, at det skulle ske hos den bedste juveler i området. At forretningen så lå i en afstand, der svarer til køreturen mellem Vejle og København, var der nok ikke nogen på settet, der havde regnet med, så det eneste at gøre var at sende en taxa af sted.

Ikke en let situation for en instruktør, der skal holde styr på tropperne og få det hele til at glide, men ikke desto mindre kom alt i kassen, og filmen er nu klar til at indtage biograferne landet over.

Læs mere om aktuelle og kommende film på kino.dk.

Genre: Familiefilm

Instruktør: Oliver Zahle

Skuespillere: Hircano Soares, Liv Leman Brandorf, Dar Salim, Zlatko Buric, Arien Alexander Takiar

Spilletid: 76 min.

Land: Danmark

Publiceret 15 September 2018 09:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.