Der vil blandt andet være kagekonkurrence under festivalen.

Der vil blandt andet være kagekonkurrence under festivalen.

Langenæs Kulturfestival er vokset siden sidste år

Folkene bag Langenæs Kulturfestival forventer, at der kommer endnu flere end sidste år

Af
Camilla Kjærgaard Olesen

aarhus Sidste år var der omkring 4.000 mennesker forbi Langenæs Kulturfestival, der havde debut i 2017, og i år forventer man, at der kommer endnu flere, fortæller Jenny Thaysen Kjær, der er projektkoordinator på festivalen.

"Vi har flere aktører med end sidste år, ja faktisk er festivalen vokset en hel del, så vi forventer, at der kommer gæster i år. Og alle er jo velkomne, også selv om de ikke bor på Langenæs," siger hun.

Jenny Thaysen Kjær var med til at sætte Langenæs Kulturfestival i gang sidste år, og det vælter frem med en masse aktiviteter, som hele familien kan tage til fra torsdag 13. september til søndag 16. september.

Børnene kan igen i år hygge sig på hoppeborg under festivalen.

Børnene kan igen i år hygge sig på hoppeborg under festivalen.

Det bliver Læssøesgade Skole og dagtilbuddene, der åbner festivalen torsdag med forestillinger, og så går det ellers løs med alverdens forskellige aktiviteter i løbet af de fire dage, hvor det hele slutter søndag eftermiddag med en vandregudstjeneste fra Langenæskirken, hvorefter turen går ned i parken, hvor der vil være forskellige stationer med salmesang og højtlæsning, inden det hele afsluttes i kirken med en koncert klokken 15.

Mødet med hinanden

Jenny Thaysen Kjær fortæller, at temaet for festivalen er 'Mødet mellem mennesker,' og derfor glæder hun sig også over de mange muligheder, der er for at mødes på kryds og tværs under festivalen.

"En del af festivalen er, at vi åbner dørene for hinanden, og for dem der deltager i festivalen. Vi deler den her festival med hinanden, og alt er gratis. Vi afholder den for at åbne op for fællesskaber og samarbejde på tværs. Vi bor i et skønt område med masser af grønne pletter, og vi vil gerne vise det frem," siger Jenny Thaysen Kjær.

Langenæs Kulturfestival

    Under festivalen kan du blandt opleve følgende:

    Den store bagelyst

    Hoppeborg

    Fotoudstilling over Langenæs' historie

    Strikkekoncert

    Poesi

    Musik

    Vandregudstjeneste

    Smagsprøver forskellige steder

    Bagagerumsmarked

    Fordybelsesrum

    Se det fulde program på langenaeskirken.dk/langenaes-kulturfestival

Publiceret 12 September 2018 06:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.