Food Festival har fokus på fremtidens mad

Verden vil få brug for nye fødevarer, og netop der er Danmark førende. Derfor får insekt-tofu, buffalo-larver, protein-is og en helt ny aarhusiansk grønsag deres eget område, Innofood, på dette års madfestival på Tangkrogen

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Food Festival 2018 er større end nogensinde. Det samme er interessen for mad.

Festivalens 12 områder er vokset til 13, og de 250 aktører er blevet til mere end 300. De vil blive besøgt af 30-35.000 mennesker hen over weekenden 7.-9. september, hvis interessen er den samme som tidligere år. Og det tyder alt på.

Danmark har ifølge udenlandske rapporter status som et af de absolut førende lande indenfor udviklingen af fødevarer. Aldrig har der været så mange ildsjæle og madopfindere, aldrig har der været så mange dygtige kokke, som vælger at arbejde i Aarhus-området, og aldrig har udvalget af nye fødevarer været større.

Michelinkokke og gourmetrestauranter deltager igen i år i DM i Hotdog. De dårlige pølser i kedeligt brød er fortid. De er gentænkt og har i dag høj status.

Michelinkokke og gourmetrestauranter deltager igen i år i DM i Hotdog. De dårlige pølser i kedeligt brød er fortid. De er gentænkt og har i dag høj status. Foto: Gorm Branderup

”Vi er meget stolte over det og vil gerne give folk forståelse for den udvikling, aarhusianerne og danskerne har været igennem. Da jeg var barn, havde vi ingen respekt for råvarerne. Vi skamkogte grønsagerne og råstegte kødet, så det blev ødelagt," siger Anna Lund, der er direktør i Food Aarhus.

Nye kræfter i køkkenet

"Food Festival arbejder bevidst på at finde de entreprenante ildsjæle, som arbejder seriøst med madvarer, og som på festivalen kan få den opmærksomhed, der kan hjælpe dem videre," fortsætter hun.

Anna Lund har gennem festivalens syv år fulgt mange, der begyndte derhjemme i køkkenet, og som i dag har bygget fødevarefirmaer op ved hjælp af kapital, ambassadører og samarbejdspartnere. Og netop det er et af festivalens fornemmeste mål.

Festivalens 12 områder er vokset til 13, og de 250 aktører er blevet til mere end 300. De vil blive besøgt af 30-35.000 mennesker hen over weekenden 7.-9. september.

Festivalens 12 områder er vokset til 13, og de 250 aktører er blevet til mere end 300. De vil blive besøgt af 30-35.000 mennesker hen over weekenden 7.-9. september. Foto: Potemkin

Et andet mål er at udbrede kendskabet til fremtidens fødevarer. Som noget nyt er der derfor på festivalen kommet et område kaldet Innofood. Det har i sagens natur en futuristisk indretning, som blandt andet indebærer gul røg. I det finder man virksomheder, der har lavet nye fødevarer, som de gerne vil høre gæsternes mening om. Man kan også være med til at navngive produkterne.

For eksempel efterlyser Institut for Fødevarer et navn til en ny grønsag, der er lavet ved at krydse hvidblomstret raps med rapini, som er en italiensk kåltype. Grønsagen ligner en meget slank broccoli med blade. Smagen minder om asparges med et tvist af kål.

Insektkød og protein-is

I Innofood vil man også finde fremtidens fødevarer i form af insekt-tofu, fårekylling og buffalo-larver. Proteinsodavandsis til blandt andre småtspisende borgere. Og en app ved navn Plant Jammer, der gør det nemmere at planlægge sund madlavning.

"Man kan simpelthen være med til at præge udviklingen ved at give producenterne feed back. De vil lave en dataindsamling og justere deres madvarer i forhold til den," siger Anna Lund.

Der bliver i år gourmetmiddag lavet af aarhusianske restauranter. Den Ultimative Aarhus-middag kaldes arrangementet, og restauranterne er Ferdinand ved åen, Les Trois i Frederiksgade, Madklubben i Toldkammeret og Kählers Spisesalon i Bruunsgade.

Der bliver i år gourmetmiddag lavet af aarhusianske restauranter. Den Ultimative Aarhus-middag kaldes arrangementet, og restauranterne er Ferdinand ved åen, Les Trois i Frederiksgade, Madklubben i Toldkammeret og Kählers Spisesalon i Bruunsgade. Foto: Gorm Branderup

Der vil også være et eksempel på pulver, man kan tilsætte postevand, så det smager af lemon, hyldeblomst og hindbær. Formålet er at få flere til at drikke vandhanevand og springe CO2-synderne over, nemlig drikkevarer på flasker, der ofte transporteres langt og er ressourcekrævende i produktion.

”Hvis jeg kunne ændre mine drikkevaner ved hjælp af reetap, som det hedder, vil mit CO2 forbrug falde drastisk," siger en ærlig Anna Lund, der ved, at producenterne meget gerne vil høre forbrugernes mening.

Publiceret 10 September 2018 13:03

SENESTE TV