Her er det aarhusianske Peter Birk fra Galleri Grisk, der arbejder på et 5x5 meter stort værk i Byparken. Han vil i år lave to af den slags hen over festugen.

Her er det aarhusianske Peter Birk fra Galleri Grisk, der arbejder på et 5x5 meter stort værk i Byparken. Han vil i år lave to af den slags hen over festugen. Foto: Galleri Grisk

Tag en klapstol med, sæt dig i Byparken og se kunsten udfolde sig

Der er gratis streetart-rundvisninger i Byparken hver dag og mulighed for også at se gadekunst på lærreder og Stingraystole i Ridehuset

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Man kan i år i Byparken i Aarhus Festuge opleve nogle af de kunstnere som i høj grad præger bybilledet med deres murmalerier. De vil ligesom de øvrige gadekunstnere i parken male to værker hen over ugen. Man kan følge arbejdet alle dage mellem kl 10 og 20.

Blandt andre vil man møde aarhusianerne Hans Krull og Peter Birk. Krull har malet det kendte Mågekysset - kvinden, der kysser en måge, i Fiskergade. Og Peter Birk har i år mosaikmalet muren overfor Kirkens Korshær i Nørre Alle, ligesom han for år tilbage udstyrede muren på hjørnet af Vestergade og Møllegade med et hus med plankeværk og kæmpe fugle.

"Man kan tage en klapstol med, sætte sig i parken og se kunsten udfolde sig," siger Mads Fredberg, der er direktør og en af hovedkræfterne bag streetartfestivalen.

"Sidte år var der nogle gæster, som kom forbi hver dag, for at se hvordan det gik med en bestemt kunstner eller med værker, de kunne lide," fortsætter han og uddyber:

"Det hele er i proces, og udstillingen er først fin og færdig på søndag, hvor vi piller alle 60 værker ned kl. 14. Streetartens vilkår er midlertidighed, og det er en afgørende faktor, for det er fascinerende."

Sidste år valgte nogle af festugegæsterne at kigge forbi flere gange i festugen for at følge de enkelte kunstneres arbejde og udviklingen af værkerne.

Sidste år valgte nogle af festugegæsterne at kigge forbi flere gange i festugen for at følge de enkelte kunstneres arbejde og udviklingen af værkerne. Foto: Galleri Grisk

Sammen med de lokale kunstnere kan man opleve intet mindre end graffitikunstens danske guldalderdrenge, hvis kunstnernavne er Swet og CMPone.

De to har i høj grad grundlagt gadekunsten i Danmark i 1980'erne og vil ligesom sidste år male den bogstav-kunst, som graffiti er i modsætning til den figurative streetart. Swet maler uddelukkende sit kunstnernavn. De samme fire bogstaver igen og igen på tusindvis af forskellige måder.

Gratis rundvisning

Der er mange spændende historier at fortælle om både kunstnerne og deres værker. Man kan høree fortællingerne ved at gå gennem udstilligen sammen med Mads Fredberg. Han tager turen to gange hver formiddag med byens skoler, og om eftermiddagen med alle, der har lyst.

Man skal bare møde op i parken kl. 14, 17 eller 19. Alle er velkomne.

"Jeg havde mellem 80 og 100 med på mine ture sidste år. Nogle gange startede vi ud med at være 20 og sluttede med at være 100, fordi folk hægtede sig på undervejs," fortæller Mads Fredberg.

"Der er en massiv interesse for aat høre om streetart. Folk føler de kommer med ud i køkkenet til kokken og ser hvordan middagen bliver til," ler han.

Udstilling i Ridehuset

Gadekunst er, som ordet sider, skabt på gaden og lever på gaden. Men det er alligevel muligt at få indenfor i Ridehuset og se eksempler på det der.

"Det er ikke naturligt for alle gadekunstnere at arbejde indendøre på lærred, men man kan ikke arbejde ude, når det regner," siger Mads Fredberg, der viser nye værker i Ridehuset.

Der var også Streetart Festival i Byparken i Aarhus Fesuge sidste år.

Der var også Streetart Festival i Byparken i Aarhus Fesuge sidste år. Foto: Aarhus Festuge

Et af dem er fire Stingraystole, som er er udsmykket af fire kunstnere. Den berømte designerstol er en nytænkning af gyngestolen. Sædet ligner et stykke buet papir med og er navngivet efter rokken, der hedder stinray på engelsk.

"Den stol er nærmest et stort lærred og derfor oplagt at male på. Vi vil med projektet gerne vise, at design og kunst er to sider af samme sag," siger Mads Fredberg.

Man kan i Ridehuset også købe en bog med fotos og interviews fra sidste års streetartfestival i Byparken.

Udstillinge fylder en tredjedel af hallen, mens der er maritim streetfood i resten.

Publiceret 05 September 2018 10:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.