Borgmester Jacob Bundsgaard er en flittig gæst i festugen. Her åbnede han sidste år vandfaldet på Vesterbro Torv.

Borgmester Jacob Bundsgaard er en flittig gæst i festugen. Her åbnede han sidste år vandfaldet på Vesterbro Torv. Foto: Ritzau-Scanpix

Borgmesterens festuge-top tre

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Som borgmester og formand for festugens bestyrelse er Jacob Bundsgaard selvskreven deltager til både den uofficielle og den officielle åbning af festugen. Der optræder også mange andre arrangementer i Jacob Bundsgaards tæt pakkede kalender. Borgmester-jobbet skal passes samtidig, med at han forsøger på at nå så meget rundt i byen som muligt.

Og det med at vælge nogle få ting ud af et stort program er en svær øvelse for en borgmester, der hvert år tager sin del af oplevelserne i Festugen.

"Det føles næsten urimeligt, at skulle vælge tre arrangementer ud af de mere end 1.000, som Festugen byder på, " siger Jacob Bundsgaard.

"Men hårdt presset vil jeg pege på:"

Skovbadet Ø

Skoven er på en gang et godt billede på spændende byudvikling og på alt det liv, som vi ser udfolde sig på vores nye bydel Aarhus Ø, og så viser projektet samtidigt, hvordan vi skaber plads til både natur og mennesker i byen.

Borgmester Jacob Bundsgaard glæder sig til at gyse i det alternative spøgelseshus på Store Torv.

Borgmester Jacob Bundsgaard glæder sig til at gyse i det alternative spøgelseshus på Store Torv. Foto: Willem Popelier

Phobiarama

Jeg håber meget, at jeg når at opleve Phobiarama på Bispetorv, som jeg tror – og håber – vil sætte mange tanker i gang om måden, vi omtaler hinanden og samfundets udfordringer på.

Stemmer Bygger Bro

Og endeligt kommer jeg helt sikkert til at opleve Stemmer Bygger Bro, bl.a. fordi der kommer morgensang på Rådhuset i løbet af Festugen. Musik kan noget helt unikt med at skabe fællesskab, og projektet her hylder alt det gode ved at synge sammen samtidigt med, at Aarhus af flere regnes blandt de førende byer inden for kor. Det kan kun blive godt.

Publiceret 02 September 2018 08:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.