Lotus Noir er et af de mange unge, nye talenter, der indtager scenen i Mølleparken i festugen. Arrangementet hedder Understrøm.

Lotus Noir er et af de mange unge, nye talenter, der indtager scenen i Mølleparken i festugen. Arrangementet hedder Understrøm. Pressefoto

Nyt musiktalent: Lotus Noir er på vej til London

Før Lotus Noir rejser til London for at studere musik, spiller hun som et af en række nye talenter i Mølleparken 7. september

Af
Bente Tahmasbi Hansen

I den lange strøm af nye, unge, dygtige musiktalenter, som skal spille i Mølleparken i festugen, finder man Lotus Noir. Hun indtager scenen 7. september. Kunstnernavnet er lige så eksotisk som hendes brune hud, der stammer fra hendes afrikanske far fra Guinea.

Og hvem er så denne eksotiske kvinde, der beskrives som soul-agtig og med en unik stemme?

Hun hedder Nanna Prip, når hun ikke står på en scene, og er til daglig elev på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor hun går på sangskriverlinjen.

I september i år udkommer Lotus Noirs næste album

I september i år udkommer Lotus Noirs næste album "Rebirth", som hun selv har produceret. Pressefoto

"Jeg begyndte at spille klaver, da jeg var fire år og har produceret musik i otte år. Jeg har skrevet sange siden jeg var 13," siger den 25-årige Lotus Noir, der gennem tiden også har været forbi trommer og guitar.

Fra Mølleparken til London

Hun er vokset op i Lystrup, har gået på musiklinjer på efterskole, Århus Produktionsskole, Gøglerskolen og Kompetence Huset. Efterhånden fik den aarhusianske pige meget lyst til at prøve kræfter med konservatoriet, men var slet ikke sikker på, om hun kunne komme ind.

"Jeg tænkte, at hvis jeg ikke søger, finder jeg jo aldrig ud af, om jeg kan komme ind, og så sprang jeg ud i det. Jeg kom heldigvis ind på sangskriverlinjen og går der nu på andet år. Det har åbnet en helt ny verden for mig," forklarer Nanna Prip.

Kort efter koncerten i Mølleparken rejser hun til London, hvor hun er optaget på en musikskole, der hedder Guildhall School of Music & Drama.

"Jeg glæder mig meget til at være der i otte måneder på den elektroniske linje. Og forventer, at det vil give mig endnu mere inspiration," siger Nanna Prip.

Hendes debut EP “A Lucid Dream” udkom 29. Juni sidste år og er en svævende rejse igennem hendes univers af kærlighed, selvudvikling, healing og livets udfordringer. Lydsiden bærer præg af dybe rødder i hiphop, soul og RnB. I september i år udkommer hendes næste album "Rebirth", som hun selv har produceret.

"Jeg har altid fundet terapi i musikken og brugt det at skrive sange, som en form for dagbog," siger musikeren.

Lotus Noir har efterhånden mange koncerter bag sig og har spillet på en del spillesteder i Aarhus, såsom, Radar, Atlas, Fatter Eskil, Tape, Aarhus Volume, Aarhus Festuge m.fl.

Publiceret 31 August 2018 19:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.