600 træer er plantet i en ny 600 m lang skov hele vejen langs boulevarden på Aarhus Ø af SLA Arkitekter i forbindelse med festugen.

600 træer er plantet i en ny 600 m lang skov hele vejen langs boulevarden på Aarhus Ø af SLA Arkitekter i forbindelse med festugen. Foto: Tina Christoffersen

Den nye skov på Aarhus Ø er et hit

Allerede før åbningen af 'Skovbadet Ø' tog folk den i brug og ønsker, at den vil blive

Af
Bente Tahmasbi Hansen

En 600 meter lang skov med 600 træer er som et led i Aarhus Festuge plantet midt i den ellers gabende tomme boulevard på Aarhus Ø.

Det er SLA Arkitekterne, som står bag projektet, som de er meget tilfredse med:

"Vi har fået overvældende meget ros, mens vi har gået og plantet træer. Og før parken var åbnet blev den flittigt brugt. Folk lufter hunde og går aftentur gennem den," siger projektleder og arkitekt Tina Christoffersen.

Skoven skal for en stund skabe et grønt og frodigt byrum, der står i kontrast til det tætbyggede Aarhus Ø.

Skoven skal for en stund skabe et grønt og frodigt byrum, der står i kontrast til det tætbyggede Aarhus Ø. Foto: Tina Christoffersen

"Den passer bare så smukt ind. Den endeløse boulevard er nu også en skov og et brugbart stykke bynatur. Det er blevet endnu mere vellykket, end vi havde forestillet os," fortsætter hun og uddyber.

"Rigtig mange spørger, om træerne ikke kan få lov til at blive der, og om parken ikke kan blive permanent. De savner noget grønt midt i det urbane."

Der er primært plantet fyrretræer, fordi de renser luften og optager CO2.

Flytter til Gellerup

De 600 træer er et indslag i festugen på linje med vandfaldet på Vesterbro Torv sidste år. Skoven skal for en stund skabe et grønt og frodigt byrum, der står i kontrast til det tæt bebyggede Aarhus Ø. Efter festugen flyttes de 600 træer til Gellerup.

"Med ’Skovbadet Ø’ viser vi, hvordan man kan bruge naturen til at løse en lang række urbane udfordringer, alt imens vi øger livskvaliteten og den mentale og fysiske sundhed. En ligevægt mellem det byggede og det groede miljø skaber en hel by – en by med livskvalitet, mening, sundhed og velfærd for alle," siger Stig L. Andersson, designdirektør og grundlægger af SLA.

Parken er blevet flittigt brugt. Folk lufter hunde og går aftentur gennem den.

Parken er blevet flittigt brugt. Folk lufter hunde og går aftentur gennem den. Foto: Tina Christoffersen

Projektet bygger på det japanske begreb Shinrin Yoku, der bogstavelig talt betyder ”skovbadning”. Her udnyttes naturens dokumenterede fysiske og mentalt helende effekt og ordineres af læger som led i behandlingen.

Skoven er på Bernhard Jensens Boulevard, Aarhus Ø (fra Dalargade til Jette Tikjøbs Plads)

Publiceret 31 August 2018 10:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.