Risotto Cook-OFF vender stærkt tilbage med kendte Aarhusansigter, som skal konkurrere om at lave, hvad publikum bedømmer som byens bedste risotto.

Risotto Cook-OFF vender stærkt tilbage med kendte Aarhusansigter, som skal konkurrere om at lave, hvad publikum bedømmer som byens bedste risotto. Foto: Cluster Square

Byens bedste risotto og gratis musik

Klostertorvet har i festugen fokus på fællesskaber og fællesspisning ved et langbord. Byens nye musikalske talenter står på scenen

Af
Bente Tahmasbi Hansen

I festugen hedder Klostetorvet noget så internationalt som Cluster Square. På det stiller kulturbureauet Culture Works for tredje år i træk skarpt på byens kulturelle clusters - altså foreninger, fællesskaber og aktører - og inviterer århusianerne til fest og fællesskab. De forventer mere end 30.000 mennesker i løbet af ugen til diverse arrangementer, gratiskoncerter og gadegastronomi, når de for tredje gang ruller en ugelang fest ud. '

Det bliver en række gratis koncerter med især nye, lokale talenter på Klostertorvet. Man kan opleve bands som Klipo, Fleur og Bonsai ind imellem EmmaDop, Jonas Suni og Mathias and the Beatroots.

Det bliver en række gratis koncerter med især nye, lokale talenter på Klostertorvet. Man kan opleve bands som Klipo, Fleur og Bonsai ind imellem EmmaDop, Jonas Suni og Mathias and the Beatroots. Foto: Cluster Square

“Der er så mange seje, men ukendte aktører i byen, som fortjener en central platform, hvor de kan møde århusianerne i øjenhøjde. Det giver vi dem gennem Cluster Square, hvor alle fra de små foreninger til større brands kan skabe kulturelle oplevelser” fortæller Mads Severinsen, partner i Culture Works, om tankerne bag det efterhånden velkendte kulturkoncept.

De næste nye på scenen

Det bliver en række gratis koncerter med især nye, lokale talenter. Man kan opleve bands som Klipo, Fleur og Bonsai ind imellem EmmaDop, Jonas Suni og Mathias and the Beatroots. Alle er de blomsten af den aarhusianske musik-ungdom og spiller alt fra elektronisk, rock og til hit-musik.

Det mangfoldige torv vil vær levende både om dagen og aftenen. Man kan for eksempel starte sin morgen med blide stræk og solhilsner til morgenyoga.

Culture Works forventer mere end 30.000 mennesker i løbet af ugen til diverse arrangementer, gratiskoncerter og gadegastronomi, når de for tredje gang ruller en ugelang fest ud på Klostertorvet.

Culture Works forventer mere end 30.000 mennesker i løbet af ugen til diverse arrangementer, gratiskoncerter og gadegastronomi, når de for tredje gang ruller en ugelang fest ud på Klostertorvet. Foto: Cluster Square

Kvindemuseets står bag et pop-up museum, byens poetry slammere kigger forbi, og der bliver for anden gang et genbrugsmarked for mænd.

Mad på gaden

Det festlige torv vil ligesom de tidligere år også have noget godt til ganen. I år er det mangfoldige element understreget, også i den gastronomiske afdeling, hvor både kødelskere, vegetarer og veganere i alle aldersklasser kan boltre sig på pladsen.

En konkurrecen om at lave byens bedstee risotto vender stærkt tilbage. Den udkæmpes af forsangeren Sebastian Monti fra bandet Monti, viceborgmesteren Camilla Fabricius, hypnotisøren og kageskulptøren Tobias Hamann og Peter Daniel Madsen, der er køkkenchef hos Madklubben Aarhus.

Der bliver også et langbord med fællesspisning, som skal bygge bro mellem forskellige generationer, kulturer og etniciteter. Tre af byens restauranter har slået kræfterne sammen om måltidet, der finder sted 3. september. Det er Gorm’s, Frederiksgade 42 og Retour Steak. De tre er til stede på torvet hele ugen i madboder, der serverer alt fra portobelloburgere til søde desserter.

Til de tørstige vil den spritnye virksomhed ‘Smaek’, lange plantebaserede cocktails over disken i baren “9døgn”.

Publiceret 31 August 2018 15:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.