Clara Toft Simonsen i naturskønne omgivelser i nærheden af Stockholm. Hun fortæller, at fotooptagelserne var en meget kold og våd oplevelse, der handlede om at holde ud.

Clara Toft Simonsen i naturskønne omgivelser i nærheden af Stockholm. Hun fortæller, at fotooptagelserne var en meget kold og våd oplevelse, der handlede om at holde ud. Foto: Angelina Bergenwall

Det næste nye på den aarhusianske musikscene er Clara Toft Simonsen

Clara Toft Simonsen udgiver sit første album på sin 18 års fødselsdag 24. august. Hun er et nyt skud på den musikalske Helmig-Toft Simonsen stamme

Af
Bente Tahmasbi Hansen

En af de næste nye stjerner på den musiskalske himmel tegner til at blive Clara Toft Simonsen. Hun blev som 15-årig spottet ved en musikskolekoncert i Rønde på Djursland af en producer fra Sony Music. Hun har nu brugt to år på at blive dygtigere og skarp på sin stil. Det har resulteret i hendes første album: 'August 2018', som udkommer på hendes 18 års fødseldag 24. august.

Clara Toft Simonsen fik som 15-årig en udviklingskontrakt med Sony Music. Nu er hun klar til at udgive sit første album og følge i sin fætters, Hugo Helmigs, fodspor.

Clara Toft Simonsen fik som 15-årig en udviklingskontrakt med Sony Music. Nu er hun klar til at udgive sit første album og følge i sin fætters, Hugo Helmigs, fodspor. Pressefoto Sony Music

"Det album er farvel til en periode i mit liv, hvor jeg skulle finde min vej. Og goddag til en ny periode, hvor jeg har valgt en retning og popmusikken. Popmusik står for populær musik, og det har jeg det super fint med," storsmiler Clara Toft Simonsen, der er lige så naturlig som resten af hendes familien, der tæller både musikere med navnet Helmig og modeller med navnet Toft Simonsen.

Har arbejdet i studiet

Trods sin unge alder har Clara Toft Simonsen nået at gøre sig en række erfaringer i musikkens verden.

"Jeg har været i studiet næsten hver dag i halvandet år og har lavet mange demoer, som aldrig kommer ud. Det er en proces, hvor jeg har afprøvet min lyd, er blevet ældre, har lært en masse og har udviklet mig. Jeg har også set, hvoran andre arbejder," siger Clara Toft Simonsen.

"Det er vigtig at prøve at komme ud i situationer, hvor du ikke er enig med dem, du skal samarbejde med. Så gælder det om at få det bedste ud af det og samtidig være tro mod dig selv," fastslår den unge kvinde og uddyber:

"Sådan en session er 50 procent psykologi og 50 procent musik. Det er ok at rejse sig og gå, hvis det ikke fungerer. Jeg har lært mine grænser at kende og har lært at virke autoritær, selv om jeg er ung."

Clara Toft Simonsen elsker at komponere, skrive tekster og synge. Men det er en svær kunst at udforme sin musik sammen med andre, der skal være med til at producere den.

"Det er min stemme, mit ansigt og min musik. Jeg skal kunne stå ved resultatet. Og ingen har mere ret end andre, når der er forskellige meninger om noget. Der er kun mavefornemmelserne. Det er jeg blevet skarp på," forklarer hun.

Lige præcis når noget bliver meget svært, er familien en stor støtte. Ikke så meget musikalsk, men psykologisk.

Onkel Thomas hjælper

"Min onkel, Thomas Helmig, siger, at andre ikke ved bedre, end man selv gør. Han er så god til at støtte mig, selv om hans musik er anderledes end min," fortæller Clara Tofts Simonsen, der i øvrigt ikke vil sættes i bås med sin familie men som meget gerne vil rose sin mor for at være en uundværlig stor støtte.

"Hun er min mor og manager - mumager, kalder jeg hende. Og hun er bare den bedste, for hun tænker 100 procent på, hvad der er bedst mig. Hun er super sej," siger hendes glade datter, der føler sig klar til at sende 'August 2018' på gaden og glæder sig til at skulle ud og spille koncerter.

Clara Toft Simonsen giver koncert 29. august på Atlas og 14. september på den nye kreativitetsfestival i Sydhavnen: This

Clara Toft Simonsen giver koncert 29. august på Atlas og 14. september på den nye kreativitetsfestival i Sydhavnen: This Foto: Angelina Bergenwall

Hun har indtaget scenen flere gange blandt andet med Musikskolen Frontsession i Mejlgade, på Train og ved Aarhus Volume på Godsbanen. Der gik koncerten ikke helt som planlagt.

"Jeg trådte på ledningen til min lyd, som forsvandt halvvejs i koncerten. Så jeg måtte holde øje med, hvornår trommeslageren ramte trommerne, og hvornår pianisten rørte tangenterne, for jeg kunne ikke høre det. Men det gik godt alligevel. Og sådan er det at spille koncert. Der går altid noget galt i modsætning til i studiet, hvor man kan blive ved, til det er perfekt."

Barndom i Kolind og Rønde

Clara Toft Simonsen har også tidligere spillet koncerter i sin pure ungdom på Djursland. Der var hun en evigt syngende pige, som drømte sig ud af sin barndomsby Kolind. Hun blev meget insisterende ved med at spørge en af sine fem brødre, om hun ikke skulle synge sammen med hans band. Og i en alder af bare 13 år, fik hun forsangerjobbet. Hun sang også på Shanghai Akademiet i Rønde og blev ved en koncert der altså spottet af en Sony-producer, der var på jagt efter nye talenter.

"Efter koncerten spurgte hans kæreste, der er min venindes storesøster, om jeg ikke ville tale med ham. Fordi han ledte efter talenter for Sony. Jeg spurgte utroligt dumt, om Sony er godt?" storgriner Clara Tofts Simonsen, der har lært utroligt meget siden.

Det kan man høre, når hun giver koncert 29. august på Atlas og 14. september på den nye kreativitetsfestival i Sydhavnen This.

Fakta

Clara Toft Simonsen fylder 18 år 24. august

Samme dag udgiver hun sit debutalbum 'August 2018' på Sony Music

Hun spiller 29. august på Atlas sammen med Alexander Oscar og Fool

Hun spiller 14. september til den nye fetival This i Aarhus

Man kan også høre Clara Toft Simonsen i Tivoli i København 8. september og på Wonderfestiwall på Bornholm senere på måneden

Publiceret 23 August 2018 11:45

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.