Stykket Revolution er et opråb til os alle

Den populære og kontroversielle dramatiker Christian Lollike vil med sit nye stykke inspirere os til at gøre noget radikalt ved det demokrati, han mener har spillet fallit

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Teaterstykket Revolution havde premiere 15. august på Godsbanen i Aarhus. Det er udtænkt og skrevet af Christian Lollike, der gerne arbejder ud over kanten og uden den store respekt for regler og normer.

Og han har store forhåbninger til hvad, han kan opnå med stykket. Han vil gerne åbne publikums fantasi og inspirere dem til at gøre noget ved de samfundsmæssige problemer, han mener, at verden står overfor. Han slår fast, at vi ikke kan fortsætte med at forbruge og skabe vækst. Der skal noget andet til.

Selv om 'Revolution' handler om de store, tunge politiske emner er det en komedie, så der er helt sikkert noget at grine af. Der er også både dans og musik i stykket.

Selv om 'Revolution' handler om de store, tunge politiske emner er det en komedie, så der er helt sikkert noget at grine af. Der er også både dans og musik i stykket. Foto: Emilia Therese

"Miljømæssigt lever vi på lånt tid, så vi må gøre noget, hvis vi vil bevare jorden, som vi er ved at ødelægge. Også politisk er vi dybt udfordret med et demokrati, der rummer politikere som Trump og Putin, og en voldsom politikerlede, der får mange af os til at slukke for fjernsynet, når der tales politik," forklarer Christian Lollike.

Han har dog ikke løsningen, men billeder af vores samfund og samtid, så vores kultur bliver spejlet og udstillet. Han lover, at stykket giver nogle bud på retninger, man kan gå i for gøre samfundet bedre. Han vil dog ikke før premieren røbe hvilke.

"Hvis man vil vide hvilke, må man møde op og se Revolution," smiler han drillende.

En absurd komedie

Han vil dog gerne love, at det ikke bliver dystert og kedeligt og at man ikke behøver at gå deprimeret ud af teatret efter at have set stykket. Det er bygget over fire personers diskussioner om, hvor galt det egentlig står til, og hvad de skal gøre.

"Der er et element af farce over de fire, som man møder i en Ikea-lejlighed. Stykket er en slags komedie," forklarer han og fortsætter:

"De ligner fire almindelige mennesker med hver deres udfordringer. Blandt andet er en af dem lige blevet skilt og orker ikke at forholde sig til verdens problemer. Og er det ok?" spørger Christian Lollike.

I begyndelsen er 'Revolution' uvirkelig og syret, men det flytter sig til almindelige menneskeverden og bliver både tankevækkende og sjovt.

I begyndelsen er 'Revolution' uvirkelig og syret, men det flytter sig til almindelige menneskeverden og bliver både tankevækkende og sjovt. Foto: Emilia Therese

Revolution indledes med at de fire bevæger sig i slov motion og har gennemsigtige, blanke platiskmasker og parykker på, der får dem til at ligne dukker. Deres replikker er indtalt og bliver afspillet i en meget langsom version, som de mimer til. Det er uvirkeligt, syret og sjovt.

Det langsomme tempo skifter til et meget hurtigt, hvor skuespillerne lyder som mus i tegnefilm. De forvandler også stykket til noget musical-agtigt og på et tidspunkt smider de maskerne og parykkerne

Herefter falder alles facader, og vi er igen i menneskeland. Skuespillerne taler ikke længere bare til men også med publikum.

Lollike går med på gaden

Som altid er Lollike uforudsigelig og grænseoverskridende. Ikke bare i sin dialog men også i sin iscenesættelse og i sine valg af virkemidler. Han bruger gregoriansk-inspirerede korværker, sukkersød pop og hård punk på lydsiden.

"Jeg håber, at stykket giver publikum kraft til at gå ud og lave en revolution. Det vil gælde mig, hvis aarhusianerne går i samlet flok med skilte hen foran rådhuset og forlanger en bedre by," svarer han bekræftende på spørgsmålet om, det er det, han søger. Og han lover at gå med, hvis det rent faktisk sker.

Christian Lollike, der er uddannet i Aarhus og har boet en årrække i byen, er klar over, at den er Smilets By. At aarhusianerne ser folk i øjnene og smiler. At det hele ikke altid er ad helvede til.

"Her siger man stadig pænt farvel, når nogen forlader en butik, og folk står stadig stille ved fodgængerovergangene og venter på grønt lys, selv om der ikke er nogen biler i nærheden. Det er helt utroligt," storsmiler han, der også kender byens store korps af frivillige, deleordningerne og de mange genbrugsinitiativer.

Der er også gode takter

"Måske skal de gode takter i Aarhus spredes ud i verden og være med til at gøre den bedre. Frivilligheden er prisværdig og er med i stykket som et bud på en stille revolution," funderer han og fortsætter:

"Spørgsmålet er, om vi skal lave en stor fælles revolution, eller om vi hver især kan lave vores egen ved for eksempel at blive veganer og leve i mindfullness."

Dramatikeren er til gengæld slet ikke i tvivl om, at noget må gøres - snart.

"Da jeg gik på universitetet, handlede det om at udbrede demoktati og kapitalisme til resten af verden, så skulle det nok gå. Nu ser vi, at det er nok ikke helt rigtigt. Alligevel blev jeg helt overrasket, da jeg for nylig mødte en 35-årig kunstteoretiker, der er overbevist marxist," fortæller Christian Lollike om baggrunden for stykket.

Marxisten satte mange tanker i gang i Lollikes hoved. Blandt andet en undren over hans egen undren. Hvorfor har vi så svært ved at forstille os verden anderledes? Er det ikke netop det, der skal til?

Publiceret 15 August 2018 10:00

SENESTE TV