Skingrende skøre Zirkus Nemo satser i år på små dyr

Smadremanden, Marianne og Kim Tim har taget deres hund, rotter og fisk med i Zirkus Nemo i denne sæson

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Aarhus Cirkusdirektør Søren Østergaard er nu rykket ind på Tangkrogen i Aarhus og er klar til underholde med det glade vanvid, hans shows repræsenterer.

"Jeg er helt vildt glad for at være i Aarhus, der føles som hjemme. Havet her ved Tangkrogen er den smukkeste baggrund for vores cirkus," siger Søren Østergaard, der kom 5. juni og bliver helt til 30. juni.

Selv om Søren Østergaard laver Zirkus Nemo på 20. år, erhan stadig i fon form og ensnu ikke begyndte at tænke på at stoppe.

"Så længe det er sjovt, er det sjovt. I disse dage er det hårdt, fordi jeg er blevet for fed og er gået på kur. Jeg får kun vand og nogle særlig sundhedsbarer, som smager ad helvede til. Men før jeg forlader Aarhus, har jeg tabt 10 kilo," lover han optimistisk.

En anden udfordring for hans cirkus er støvet fra gruset på Tangkrogen. Det finder vej alle steder. Ikke bare i kaffen og sengene men også i det dyre udstyr.

"Det ødelægger vores teknik, og det er en skam, for jeg holder utroligt meget af Aarhus og har et godt samarbejde med Kommunen, men støvet er ved at tage livet af os," forklarer direktøren.

Han vil dog ikke lade publikum mærke kampen mod støvet men vil som sædvanlig give den fuld gas i det show, som han kalder det hidtil bedste, fordi det har et godt flow, og han har fået nogle utroligt dygtige artister med på holdet.

"Aarhusinaerne er helt med på, at jeg improviserer hvert eneste show, så ikke to er ens, fortsætter den 61-årige komiker, som i udbredt grad selv bærer sine forestillinger. Han er hele otte forskellige figurer i løbet af showet, og udfører demed hvert andet af de i alt 19 numre.

"Jeg har haft en lang diskussion med Smadremanden, som absolut ville have sin hund, Pløk, med. Og når han fik lov skulle Marianne og Kim Tim også have deres kæledyr med," forklarer cirkusdirektøren.

De undseelige dyr får ellers ikke den store berømmelse. Men i Zirkus Nemo bliver Kim Tims guldfisk, nogle desorinterede gæs og Smadremandens hund en del af forestillingen, som er helt til rotterne, når figuren Marianne slipper en gruppe af de små gnavere løs i manegen. Og ellers bærer gensynets glæde i høj grad dettes års forestilling, når Søren Østergaard ruller sig ud som blandt andre Baglænsmanden og kultfiguren Bager Jørgen. De er hamrende uforskammede og ufatteligt morsomme, fordi de simpelthen er så grotesk dumme. Figurerne er grænseoverskridende ubegavede, og deres største kompentence er det storhedsvanvid, mange af dem har. De tror, det er en kunst at kunne gå baglæns, at danse med brød og at smadre flødeboller. Og underholder med selv de mindste detaljer om det på så vanvittig vis, at det er svært ikke at grine med.

FAKTA: Zirkus Nemo

Zirkus Nemo har eksisteret i 20 år

Ligger på Tangkrogen 5. - 30. juni.

Har også i år en række artister med:

Håndstandsduoen Duo Solys

Verdens hurtigste jonglør Mario Berousek

Hulahopringenes Geraldine Philadelphia

Rullehjulsartist Konstantin Mouraviev.

Den dekadente dukkeførerduo Cabaret Decadanse.

Publiceret 12 June 2018 10:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV