Der er reception for de nye bænke onsdag 16. maj kl 15 i Rådhusparken. Inge Pedersens tekster vil blive læst højt. Alle er velkomne. Foto: Atlas Over Aarhus

Der er reception for de nye bænke onsdag 16. maj kl 15 i Rådhusparken. Inge Pedersens tekster vil blive læst højt. Alle er velkomne. Foto: Atlas Over Aarhus

Først var det pizzabakker: Nu kan du læse digte på byens bænke

Atlas over Aarhus giver byen nye bænke med litteratur på

Af
Af Bente Tahmasbi Hansen

"Vi vil bringe litteraturen ud til folk, der hvor de er," forklarer Robert Skovmose Christensen.

Han er leder af gruppen 'Atlas over Aarhus', som står bag udgivelsen af syv bænke med tekster på.

De er skrevet af Inge Pedersen og handler om Aarhus og forskellige slags træer. En bænk med en fortælling om et lindetræ skal stå i Rådhusparken tæt på lindetræerne.

"Teksterne handler om træer og er derfor trykt på træ og placeret ved træer. Så kan man både hvile sig og få en god historie," fortsætter Robert Skovmose Christensen.

Den litterære gruppe har tidligere trykt digte på 30.000 pizzabakker, som blev revet væk.

"Folk postede fotos af dem på Instagram og pizzarierne spurgte efter flere. Det var en an anderledes litteraturformidling."

Litteraterne har uddelt muleposer hvorpå der stod "Hvis din nabo var et digt". Indeni poserne var der en opfordring til at bære litteraturen videre ved at bruge poserne, som blev hængt på dørhåndtag ind til tilfældige lejligheder og huse.

De nye bænke skal bl.a. stå i Skanseparken, Mindeparken, Rådhusparken, Mølleparken og i Marienlund.

Litteraterne vil gerne høre fra folk, der har ideer til, hvor litteraturen i øvrigt kan finde rum i Aarhus.

Atlas over Aarhus er et litterært kortlægningsprojekt, hvor forfattere samt byens borgere skriver om byen. Teksterne udgives i byens mange rum bl.a. på husgavle, pizzabakker, litteraturbænke, muleposer, T-shirts, hættetrøjer og fiktive parkeringsbøder. Projektet organiseres af foreningen 365Tekster

Publiceret 16 May 2018 10:00

SENESTE TV