White Dominos: Rockdrenge på stjernekurs

White Dominos er en aarhusiansk rocktrio der med talent, åbenhed og den helt rette rock 'n roll attitude stiler mod stjernerne. Med en ny, populær singleudgivelse og koncert på Spot Festival er de hastigt på vej

Af
Mai-Britt Jeppesen

Fotostudiet Love U Studio ligger i en baggård i det kreative miljø på Sydhavnen. Det er her Århus Onsdags journalist mødes med det aarhusianske upcoming band, White Dominos.

"Er det sådan, vi lige kan nå en hurtig morgensmøg?" spørger Daniel Potts forsigtigt. Klokken er ni om morgenen – muligvis lige rigelig tidligt for tre unge rockdrenge. Mads Beck ruller en cigaret og tøffer i hælene på Daniel ud i studiets atrium.

Jonas Sharpe, der er bandets vokalist og ikke-ryger, rigger nogle stole til, mens Per Bergmann, ejer af Love U Studio og bandets fotograf, sætter kaffe over.

Avisens journalist møder bandet en uges tid inden, de skal optræde på Spot Festival i Aarhus.

"Vi spiller på HeadQuarters torsdag aften, og det er vi ret tilfredse med. På det tidspunkt er folk helt tændt på fest, og der er ikke nogen, der er ramt af tømmermænd endnu. Det bliver helt sikkert godt," lyder det optimistisk fra Jonas Sharpe.

Daniel og Mads har skoddet smøgerne og indfundet sig i sofaen. Jonas snupper en stol ved siden af dem.

"Det bliver fedt også at kunne vinge den af. Spot er ligesom et af branchens årlige højdepunkter og en oplagt mulighed for at blive set og hørt. Og for at netværke. Vi har jo selv været der masser af gange. For at høre god musik, og for at bejle til Iceberg Records," siger Mads Beck, der er trommeslager i bandet.

I år er White Dominos på Spot primært for at optræde. Og i mindre grad for at netværke og bejle. Meget tyder nemlig på, bandet allerede har godt fat i både branchen og publikum. White Dominos er i februar i år blevet signet hos netop Iceberg Records; et pladeselskab de mener passer godt til netop dem. Ligesom bandets seneste single 'Everybody's Watching' for længst har ramt de første 100.000 streams.

"Det er jo bare lækkert, at det, vi laver, bliver taget så godt imod. Næste projekt bliver at få en EP færdig til efteråret, og vi knokler på for, at det skal lykkes. Materialet har vi egentlig...," begynder Jonas Sharpe.

"Og det er der, det bliver svært. Der man begynder at blive kræsen." Daniel Potts tager over.

"Der er hele tiden noget, der lige kan blive lidt bedre, noget der lige kan justeres eller fintunes lidt...," fortsætter guitaristen og smiler under det store, krøllede hår.

Band ved en tilfældighed

Daniel Potts og Mads Beck mødte hinanden tilfældigt i efteråret 2012.

"Jeg kom til at spilde en drink ud over Mads på en bar. Så faldt vi i snak, fandt ud af vi havde musikken til fælles, og kort efter var vi i færd med at starte et band," husker Daniel.

Det bestod dengang af Daniel på guitar, Mads på trommer og en tredjemand på bas.

"Vi manglede en forsanger, så vi holdt en audition, hvor en hel del sangere mødte op. Der var bare ingen af dem, der ramte det, vi søgte. Vi valgte at holde en audition mere uden egentlig at have de store forventninger, men så dukkede lille Jonas op med sin jazzguitar," fortæller Daniel og blinker venskabeligt til Jonas.

"Havde jeg min jazzguitar med?" Jonas ser tvivlsom ud.

"Ja!" Mads til gengæld er ikke i tvivl.

"Ej, det kan jeg ikke huske. Var det ikke..." Prøver Jonas.

"Det var din jazzguitar, Jonas!" lukker Mads diskussionen. Jonas ryster overbærende på hovedet.

En sammentømret trio

De kan noget sammen Jonas, Mads og Daniel. Også udover at være et fedt band, der spiller alternativ, episk og melodiøs rock. Det skinner tydeligt igennem efter bare få minutter sammen med dem. Synergien mellem de tre er givetvis også den, der – efter at have haft forskellige bassister inde som fjerdemand –har fået dem til at beslutte sig for at forblive de tre.

"Vi tre er enige om det meste, og så kender vi bare hinanden rigtig godt" siger Mads og tilføjer:

"Man kommer ekstremt tæt på hinanden, når man er stuvet sammen i en Mercedes Sprinter i flere måneder ad gangen." Hentydningen er møntet på bandets tourbus.

"Ja! Det var sgu en fed oplevelse af være på Europaturné. Man er der bare for hinanden; hiver hinanden op, når en hænger med hovedet, og støtter når en brækker sig 30 sekunder, før man skal på scenen." Daniel Potts griner. De to andre stemmer i.

"Vi har haft sindssygt mange gode oplevelser sammen som band. Men en af de største er nok, da vi spillede opvarmning for det australske band Wolfmother," siger Daniel Potts, da latteren er forstummet.

"Det var ligesom vores mål, da vi startede som band, så det var en vild følelse, da det lykkedes." Mads og Jonas nikker.

Ændring i lyd og metode

White Dominos startede ud som et temmelig 70'er-inspireret band.

"I begyndelsen mindede vores lyd meget om Wolfmother med mængder af guitarriffs," fortæller Jonas. Han fortsætter:

"Det fungerede, og det var sjovt, men i takt med vi lærte hinanden bedre at kende og blev mere sammenspillede, søgte vi mod noget - for os - mere eksperimenterende. Vi havde brug for at dykke ned i et andet musikalsk univers."

Lyden af White Dominos er ikke den eneste, der har ændret sig fra den spæde opstart til nu. Det samme har måden, drengene skriver deres musik på.

"I starten mødtes vi altid i øvelokalet og skrev sammen. Typisk kom en af os med en eller anden form for skitse, som vi så jammede over og idéudviklede på. Dengang handlede det om at have nok materiale, så vi skrev en masse sange forholdsvist hurtigt. I dag er det anderledes. Der er det vigtigste for os, at det materiale, vi udgiver, er helt. At der er en rød tråd igennem det," forklarer Jonas.

"Det betyder også, at der i dag går væsentlig længere tid, fra vi begynder at skrive på et nummer, til vi har det færdigt. Vi bruger tid på at ramme den helt rigtige lyd. Faktisk oplever vi nogle gange, at vi laver en demo, og når nummeret så er endelig færdigproduceret, er det nærmest umuligt at høre, det er det samme. Men det er bare fedt at høre, hvordan et nummer kan udvikle sig," siger Mads.

Der er ild i øjnene og passion i stemmen, når rocktrioen taler om deres musik. Ingen tvivl om, at de elsker det, de gør. Men de producerer ikke kun musik for dem selv.

Det afgørende touch

"Det er vigtigt for os, at andre også kan lide vores musik. Derfor har vi valgt at få et par producere indover; Mads Tønder og Søren Zahle fra Studio Comunale...," Daniel bliver afbrudt af Jonas:

"Det er Zahle med 'Z' og Comunale med et 'M'," præciserer han.

Det er hermed noteret.

"De to har været co-writere og producere på vores to seneste numre og hjulpet os til at finde vores egen lyd. De har tilført det her ekstra lag til vores numre, producerlaget, som bare giver det sidste," færdiggør Daniel sin sætning.

Mads nikker fra sit hjørne i sofaen.

"Og når nu der er så mange dygtige mennesker derude. Hvorfor så ikke trække på deres viden og kompetencer?" spørger han. Retorisk.

Drengene finder bunden af hver deres kaffekop og gør klar til at bryde op. Sådan en småkold tirsdag morgen er der studie og arbejde, der skal passes. Studie og arbejde, der rimer bedre på 'helt almindeligt' end på 'rock n' roll'.

Der rettes på de sorte jeans og læderjakkerne. Solbrillerne er på plads, og der tændes en smøg. To smøger. White Dominos ER rock 'n roll. Også på en helt almindelig tirsdag.

FAKTA: White Dominos

Medlemmer: Jonas Sharpe (vokal, guitar), Daniel Potts (guitar) og Mads Beck (trommer)

Seneste singler: 'Dying For A Change' og 'Everybody's Watching'

Spiller på Spot Festival, HeadQuarters, 10. maj, kl. 22

Medlemmer: Jonas Sharpe (vokal, guitar), Daniel Potts (guitar) og Mads Beck (trommer)

Seneste singler: 'Dying For A Change' og 'Everybody's Watching'

Spiller på Spot Festival, HeadQuarters, 10. maj, kl. 22

Publiceret 09 May 2018 12:00

SENESTE TV