Casper Christiansen står blandt andet bag kunstværket ’Lynet’, som pryder en husgavl på GrimFest, der begynder på fredag. Foto: Jonas Wrede Hansen

Casper Christiansen står blandt andet bag kunstværket ’Lynet’, som pryder en husgavl på GrimFest, der begynder på fredag. Foto: Jonas Wrede Hansen

GrimFest-frivillig:

“Jeg bliver stolt”

Af
Af Jonas Wrede Hansen

På fredag vil tæt på 2000 mennesker befinde sig på GrimFest i Brabrand. En af dem er 40-årige Casper Christiansen, som igennem mange år har arbejdet som frivillig på den lille, lokale festival.
“Det er bare rigtig fedt. Det er som at være på en ferie, og så er man med til at skabe noget for andre,” lyder det fra ham.
Casper Christiansen er kunstner, og på festivalen er han med til at pynte pladsen med sine kunstværker, som han har brugt det seneste stykke tid på at skabe.
“Det er lidt af en drøm at få lov til det. Det er fantastisk at være med til at skabe de her omgivelser, og jeg glæder mig til at se, hvordan folk tager i mod det,” fortæller han, imens han viser et af sine værker.
Casper Christiansen er slet ikke i tvivl om, hvorfor han tager fra Nordjylland, hvor han bor, til Grimfest hvert år for at være frivillig.
“Det giver mig rigtig meget glæde at være her. Det, at andre ser mine værker. Jeg bliver stolt,” fortæller han.

Publiceret 03 August 2017 14:30

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.