Bestyrelsesformand for Kunsthal Aarhus, Preben Mejer, er overrasket over, hvor mange internationale ansøgere hallen har fået.

Bestyrelsesformand for Kunsthal Aarhus, Preben Mejer, er overrasket over, hvor mange internationale ansøgere hallen har fået.

Kunsthal Aarhus:

“Et ansøgerfelt uden lige”

Af
Louise Nyvang Burmeister

I bunken af ansøgninger til jobbet som ny kunstfaglig leder af Kunsthal Aarhus lå overvejende engelske gloser.
Ud af de godt 30 ansøgningerkunsthallen fik, kom blot to fra danskere, fortæller bestyrelsesformanden for Kunsthal Aarhus, Preben Mejer.
“Det var et felt uden lige. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Der var ansøgere fra både USA, Australien, Europa og Mellemøsten. Vi har virkelig fået international bevågenhed,” siger Preben Mejer.
At valget faldt på Jacob Fabricius havde dog intet med det danske sprog at gøre.
“Vi er utroligt stolte over at kunne trække en kapacitet som Jacob Fabricius til Aarhus. Han er et af de helt store talenter på den skandinaviske kunstscene, og han har en fantastisk international baggrund. At vi så lander på, at den bedste også taler dansk, det er bare en gratis gevinst,” siger Preben Mejer.

Publiceret 06 October 2015 16:30

SENESTE TV