Lauge Luchau Rosendahl har fået sit første brætspil udgivet. Flere spil er på vej.

Lauge Luchau Rosendahl har fået sit første brætspil udgivet. Flere spil er på vej.

Lauge har masser af brikker at flytte med

Lauge Luchau Rosendahl har gennem 10-12 år nørdet med udvikling af brætspil ved siden af sit normale arbejde. Nu er det lykkedes ham at få sit første brætspil udgivet. Men Lauge er langt fra færdig. Målet er at leve af spilpassionen

Af
Louise Nyvang Burmeister

Oppe på hemsen, på Lauges 'spilkontor', ligger hundredevis af brikker, spilplader og -kort i alle mulige og umulige udformninger og venter på det helt rette koncept.

I stuen står de indkøbte brætspil stablet oven på hinanden og tårner sig op i villaen i Højbjerg. En hel væg er inddraget for at få plads til alle de karakteristiske rektangulære eller firkantede farvestrålende kasser.

Og det er endda kun toppen af spillebjerget.

"Det er kun de bedste, jeg har stående fremme," pointerer den 40-årige arkitekt og konsulent ved ISS, der for tiden kan være ekstra stolt.

Første spil udgivet

Nu indeholder en af kasserne nemlig et spil, der stammer fra Lauges egen nørdede spiludvikling på hemsen.

"Det er rigtigt stort, og noget som gør mig meget stolt," siger Lauge Luchau Rosendahl.

Spiludvikleren har været igennem utallige spilkoncepter gennem de seneste 10-12 år, før han nu endelig har lavet et spil, som er blevet udgivet først i Tyskland og nu i Danmark samt resten af Skandinavien.

"Jeg har lavet utroligt mange dårlige, før der nu endelig kom et godt," siger Lauge Luchau Rosendahl og smiler, for egentlig synes han jo, at rigtig mange af de andre spil, han har lavet, også har været rigtig gode.

Men ingen udbydere af spil har indtil nu syntes om spillene.

Sidste år brød han dog gennem spilmuren, og det resulterede i, at danskerne i år har kunnet finde spillet Uluru på hylderne.

Spisebordsproblemer

Det er tydeligt, at spillene ikke kun fylder fysisk i huset på Holmegårsvej, men også i Lauges tanker hele tiden.

Ideen til Uluru eller Til Bords, som er spillets oprindelige navn, kom for eksempel fra familiens evindelige problemer med at sætte sig til bords om aftenen.

Én vil sidde ved siden af én. En vil ikke sidde ved vinduet, én vil sidde på stol og ikke bænk og så videre. Hvordan får man det hele til at gå op? Det blev essensen af spillet.

På messe med nørderne

I oktober var han på den årlige messe i Essen i Tyskland - verdens største brætspilsmesse. 11 haller var fyldt med spilentusiaster, 700 nye titler fra hele verden - Uluru var et af dem.

"Det var spændende at se, hvordan mit spil blev taget imod. Så jeg var selvfølgelig ovre ved den stand, hvor de præsenterede det, og holdt øje med om spillerne morede sig - og det så det ud til, at de gjorde. Så det var dejligt," fortæller Lauge Luchau Rosendahl, der selv købte seks nye spil med hjem.

One down...

Lykken er dog på ingen måde gjort med ét spil udgivet. Målet er at komme til at leve af at udvikle spil.

"Brætspil er en utrolig god måde at mødes på. Det er levende, det sker lige her foran dig. I forhold til at sidde foran en skærm med et computerspil. Man samles på en hyggelig måde med venner eller familie. Men der er ikke mange i Danmark, der lever af at udvikle brætspil, så det er en stor udfordring, hvor man også er nødt til at være på det tyske marked," siger spilnørden, der også bruger tid på at anmelde spil på www.bordgamegeek.com og hver onsdag mødes med fire venner for at spille brætspil.

Nye på vej

I februar tager Lauge Luchau Rosendahl igen på messe - denne gang går turen til Nürnberg - til en kæmpe legetøjsmesse, hvor han også skal mødes med forskellige tyske spiludbydere.

Han har nemlig allerede tre nye spil-ideer på tegnebrættet på hemsen. Spil, der helst skulle udvikle sig og få plads i stablen af gode spil i stuen.


Uluru eller Til bords

I den tyske udgave blev spisebordet lavet om til et bjerg, og personerne til fugle.
I en ny finsk udgave, som bliver udgivet i hele Skandinavien i 2012, bliver det igen spisebordet, som er omdrejningspunkt, og spillet får originaltitlen 'Til Bords'.
Uluru er også udgivet på koreansk og græsk.
Uluru har vundet flere priser:
Førsteplads i den tyske Menzaforenings brætspilskåring.
Vandt den østrigske 'Spiele hit für Familien'.
Blev nomineret ved den tyske 'Spiel des Jahres' pris.
Det perfekte spil - ifølge Lauge
Det tager fem minutter at forklare reglerne, men det tager hele livet at mestre.

Publiceret 08 January 2012 07:30

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.