Journalist Kim Skovrup har været inkarneret AGF-fan i tykt og tyndt siden 1980. I denne klumme vil han med fan-fingre skrive om livet som supporter af ’De Hviie’ fra Fredensvang.
Journalist Kim Skovrup har været inkarneret AGF-fan i tykt og tyndt siden 1980. I denne klumme vil han med fan-fingre skrive om livet som supporter af ’De Hviie’ fra Fredensvang.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klumme: 2-0 - Og tilbage til top 6-jagten

Der er ret få ting, som kan gøre mig mere glad end en sejr over Brøndby.

Nok fordi jeg har så utrolig mange bekendte - venner kan de i sagens natur jo ikke være - der holder med den hæderkronede klub fra Vestegnen.

Hvor har de dog hånet mig og alle andre AGF-fans, de kunne komme i nærheden af i utallige år, hvad enten de endnu engang vinder medaljer eller besejrer os helt ad helvede til.

Værst var det i den seneste sæson med 0-7-nederlaget. Det smertelige resultat blev da også nævnt godt og vel 117 gange op til søndagskampen på Ceres Park.

Og frygten gik selvfølgelig på, at det måske kunne gentage sig. Brøndby havde hidtil set skræmmende ud med fine sejre over FC Midtjylland og FC København.

Hvorimod krise-snakken var begyndt at melde sig her i det aarhusianske efter en noget pointfattig sæsonstart med lavpunktet i 0-3-nedelaget i Haderslev.

Derfor synes jeg 2-0-sejren over Brøndby er ekstra imponerende.

Cheftræner Glen Riddersholm, der har kaldt sig selv for en ydmyg optimist i forhold til denne sæson, tog en fornem skalp vel at mærke uden sine to foretrukne, men skadede angribere Duncan og Junker.

I disse Kulturhovedstadstider har Riddersholm virkelig måtte gentænke sin holdopstilling. Og det med succes.

Sejren blev grundlagt på en stærk fight med gejst og vilje i nærkampe personificeret ved Spelmann (Hvem ellers?), Juelsgaard, Daniel A. Pedersen og ikke mindst Pierre Kanstrup, som er en bundsolid styrmand.

Derudover var omstillingsspillet noget af det bedste, der er set i denne sæson, hvor nyindkøbene Ankersen og Sana er ved at finde formen, så det bestemt begynder at se godt ud.

Og så stod Jovanovic en af sine bedste AGF-kampe nogensinde med en klasseredning i det 86. minut.

I en Superliga, hvor det ser ud til at alle hold kan slå hinanden, er der blot to point op til en slutspilsplads.

En samlet sjetteplads ville nok gøre mig endnu gladere end denne Brøndby-sejr.

Publiceret: 21. August 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112