13-årige Clara Haslev og 14-årige Natasja Helms siger, at klubben ikke ville være det samme uden heste.
13-årige Clara Haslev og 14-årige Natasja Helms siger, at klubben ikke ville være det samme uden heste.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klub i Holme: Lad os beholde vores heste

Ti heste har sin faste gang i Klubben Holme Vestergård. Det er uvist, om de kan blive ved at være tilknyttet stedet

Alle fritidsklubber skal flytte ind på skolerne i Aarhus.

Det er allerede godt i gang med at ske, og det skaber bekymring i Klubben Holme Vestergård i Holme.

Der er nemlig det specielle ved netop denne klub, at ti heste er tilknyttet tilbuddet, og de ti store dyr kan ikke bare flyttes med over til Holme Skole.

“Hestene fylder meget her på stedet, og det fungerer SÅ godt. Der er bare noget specielt ved heste. Det er det her med, at man kan skabe tillid til så stort et dyr - det vokser man altså af. Desuden lærer de unge, at hvis man er tilknyttet hestene, så gælder det hele paletten - også når det står ned i stænger. Du melder dig, du forpligter dig, og det er skide sundt,” siger Poul Erik Mundbjerg, der er leder af klubben - han fortsætter:

“Vi har også mange børn med specielle behov, og de finder en særlig ro ved hestene. Der er 30-35 børn og unge tilknyttet rideaktiviteten, og der er et fantastisk sammenhold - alle kan rummes i den her aktivitet. Så ja, vi kan virkelig se værdien i disse dyr.”

Masser af læring i hestene

Det kan 14-årige Natasja Helms og 13-årige Clara Haslev kun være enige med lederen i. De elsker virkelig stedets nordbakkere og ponyer.

“Det er rigtig hyggeligt at være her. Der er selvfølgelig noget arbejde i det, men det er hyggeligt samtidig, og man får nye venskaber og lærer at samarbejde,” forklarer Natasja Helms.

Så hvordan ville I have det med en klub uden heste?

“Det vil være noget lort,” lyder det direkte fra Clara Haslev, som fortsætter:

“Det vil være rigtig, rigtig trist, og klubben vil slet ikke være det samme. Det er jo her vi bruger al vores fritid. Man lærer også noget af det. Man lærer, at øvelse gør mester - man må bare prøve igen og igen, det kan man tage med til skolen.”

Selvom leder af Klubben Holme Vestergård ikke selv sætter sig op på ryggen af stedets ti heste, så ser han utroligt mange positive effekter af de store dyr.
Selvom leder af Klubben Holme Vestergård ikke selv sætter sig op på ryggen af stedets ti heste, så ser han utroligt mange positive effekter af de store dyr.

“Vi skal redde det her sted”

Ud over klubbens egne børn og unge, så gæster specialinstitutionen Holme Søndergård også stedet ugentligt, ligesom daginstitutionerne i området af og til kommer på besøg, og områdets skoler laver specialundervisning.

“Stedet kan sagtens bruges endnu mere, hvis blot man er villig til at putte nogle midler i det. Jo mere, det bliver brugt, jo bedre,” lyder det fra leder Poul Erik Mundbjerg, som nu bare krydser fingre for, at Klubben Holme Vestergård får lov at blive boende i den gamle, trelængede gård på Højbovej i Holme.

Det er ikke kun hestene, som han fremhæver som noget særligt ved den nuværende placering. Den gamle gård skaber en ganske speciel ramme med sine mure opbygget af store sten og fritlagte spær indvendigt.

“Det er altså svært at skabe det her miljø på skolen - det bliver aldrig lige så hyggeligt. Vi har også en BMX-bane og flere andre ting, som man ikke bare kan flytte med,” udtrykker han.

Han ved, at klubben er trukket ud som ét af tre steder, der skal kigges nærmere på i forhold til, om det giver mening at flytte ind på skolen. Det glæder ham:

“Vi håber, at nogle vil komme ud og se stedet, for vi skal jo gerne redde det.”

Publiceret: 15. Februar 2017 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!