Foto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klassekvotient i de aarhusianske 0. klasser stiger

Rådmand havde gerne set gennemsnittet gå den anden vej

Når nye skoleelever i  Aarhus efter sommerferien for første gang skal stifte bekendtskab med den danske folkeskole, så bliver det i lidt trangere lokaler, end eleverne før dem.

Ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune kommer den gennemsnitlige klassekvotient i de aarhusianske 0. klasser nemlig til at stige fra 22,6 til 23 elever.

LÆS OGSÅ: Klassesammenlægninger vækker forældre-harme i Skæring

Det forventede antal nye elever efter sommerferien er i april opgjort til 3.034, hvilket er 26 børn flere end sidste år på samme tid.

Der oprettes i alt 132 klasser på 0. klassetrin, hvilket er en klasse færre end sidste år.

”Jeg havde gerne set en klassekvotient, der gik den anden vej, men det er desværre ikke virkeligheden i dag. Der er for mig at se ingen tvivl om, at skolernes økonomi er under pres, og at der er en udhuling i gang, blandt andet fra stigende udgifter til elever i specialklasser,” siger rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF). 

LÆS OGSÅ: Elevrådsformand: “Svært at koncentrere sig i store klasser”

Indskrivningstallene til folkeskolerne er foreløbige og kan stadig ændre sig frem mod skolestart efter sommerferien.

På den positive side lader det dog til, at færre elever skal henvises ud af deres skoledistrikt.

Når de nye elever møder ind i folkeskolernes 0. klasse, skal 28 elever med behov for dansksproglig støtte tage bussen til en anden skole end den lokale. Det viser den årlige opgørelse over sprogscreeningsresultater og klassedannelse i Aarhus Kommune.

LÆS OGSÅ: Lærerformand ønsker loft på 24 elever i klasserne

De 28 elever er otte færre end sidste år, som på baggrund sprogscreeningen ikke har frit skolevalg. Det er samtidig det laveste antal elever, siden Aarhus Kommune indførte ordningen i 2006.

”Jeg glæder mig på børnenes og familiernes vegne over, at flere elever kan blive på den lokale skole. Det betyder noget i hverdagen, og det giver bedre mulighed for at få skoleliv og hverdagsliv til at hænge sammen. Men vi oplever stadig mange børn, som har det svært med dansk, så der er ingen som helst grund til slække på det intensive sprogarbejde i dagtilbud og skoler. Det er helt afgørende, at vi fortsætter indsatsen for at give alle børn gode muligheder for at klare sig i livet,” siger Thomas Medom.

Publiceret: 13. April 2018 06:09

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt