Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kamphund dræbt af politiet under anholdelse

En betjent måtte affyre to skud under uro i det vestlige Aarhus

Søndag aften ved 20-tiden måtte en betjent fra Østjyllands Politi ty til drastiske midler og skyde og dræbe en kamphund under en kaotisk anholdelse på en parkeringsplads på Kappelvænget i det vestlige Aarhus.

Det fortæller Østjyllands Politi til Ritzau.

Betjente var på stedet for at anholde en 26-årig mand, som var udeblevet fra en fængselsdom, men en større gruppe af personer tilstede var ikke enig i, at den 26-årige skulle anholdes.

LÆS OGSÅ: Politibil kørte galt under udrykning: Betjentene kørt på skadestuen

De prøver angiveligt at befri den 26-årige, og en af personerne ender med at pudse sin kamphund på betjentene.

"Det er temmelig kaotisk, og den går til angreb på politiet. Men inden den når at bide, er der en af betjentene, som skyder og dræber den med to skud," siger vagtchef Per Bennekov til Ritzau.

Den 26-årige blev anholdt, og det gjorde en 18-årig og en 29-årig mand også. De to sidstnævnte blev sigtet for trusler mod politiet, og den 29-årige blev også sigtet for forsøg på at befri en anholdt.

dp

Publiceret: 05. Februar 2018 06:27

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt