Jacob Hansen fra 2.a på Viby Gymnasium var træt af at gå i 1.a for et år siden, men med tiden er eleverne blevet rystet sammen, og i dag synes han, det er rigtig sjovt at komme i 2.a.
Jacob Hansen fra 2.a på Viby Gymnasium var træt af at gå i 1.a for et år siden, men med tiden er eleverne blevet rystet sammen, og i dag synes han, det er rigtig sjovt at komme i 2.a.

Jacob 2.a: Vi passede slet ikke sammen i 1.g

Lokalavisen laver hver måned et portræt af én af eleverne i 2.a på Viby Gymnasium. Denne måned er det Jacob Hansen

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér   Del

acob Hansen fra 2.a på Viby Gymnasium var i 1.g egentlig lidt træt af det lyserøde billede hans klassekammerater tegnede af klassen. Næsten hver uge kunne man på Lokalavisens hjemmeside læse, at det bare var så fedt at gå i 1.a, men sådan så Jacob ikke på det.

"I starten så jeg ikke tingene som de andre. Jeg syntes ikke, at alt i klassen var skide godt. Jeg syntes, vi var meget forskellige. Men i slutningen af 1.g begyndte det at ændre sig. Vi er med tiden blevet mere trygge ved hinanden, og nu er det sjovt at gå i klassen," smiler Jacob Hansen, mens vi sidder og venter på vores kyllingeburgere på Café Viggo.

Accept af hinanden

Han er helt sikker på, at forskellen ligger i, at eleverne er begyndt at acceptere hinanden, og at de ikke er ens.

"Vi ville ikke de samme ting, og vi var forskellige steder i vores liv. Når folk var fulde, var det ikke noget problem. Jeg er sådan en type, der siger tingene som de er, så hvis jeg synes noget er irriterende, så siger jeg det."

I 2.a er der fire grupper, men Jacob pointerer, at det ikke er kliker. Eleverne har fundet samme med de personer, de passer godt med, og det fungerer.

"Vi respekterer hinanden, og vi er gode til det nu," smiler Jacob.

Stop med at pive

Den 17-årige gymnasiegut er heller ikke bleg for at melde ud, at han synes, at nogle af kammeraterne skal holde op med at pive over de mange lektier og afleveringer, der er i 2.g.

"Jeg tror på, man kan planlægge sig ud af det. Der er mange, der overdriver presset omkring afleveringer. Man behøver jo ikke lave dem i sidste øjeblik. Der er rigtig mange fra klassen, der siger, at jeg er i god tid, men det er nødvendigt for at nå det hele," konstaterer Jacob.

Det er så også nødvendigt, at han er god til at planlægge sin tid, da han bruger rigtig meget af den på at spille håndbold, og derudover har han også en kæreste, han skal have passet ind i sin bookede kalender.

"Det er sjældent, jeg prøver at kede mig. Og hvis det en sjælden gang sker, så ved jeg slet ikke, hvad jeg skal give mig til. Jeg sørger for at lave alle mine afleveringer og lektier i hverdagene, så jeg kan holde fri i weekenderne. Ellers kan jeg ikke spille kamp og se min kæreste Anna."

Onsdagskærester

Jacob er til træning mandag, tirsdag og torsdag. Så om onsdagen er der dømt kærestedag, og for at parret har så meget tid sammen som muligt, er Anna også med ude at se kampene.

"Hun vidste intet om håndbold, før vi blev kærester. Hun har været med mig rundt i landet til kamp, og det er rigtig dejligt at vide, at hun bakker mig op. Det betyder meget for mig, at hun også går op i det," storsmiler Jacob.

Publiceret: 18. Januar 2012 14:00
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Aarhus