Foto: ØXENHOLT FOTO
Foto: ØXENHOLT FOTO
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Indbrudstyve kastede kanonslag mod en Fakta i Aarhus

Politi og brandvæsen måtte i nat rykke ud til Fakta på Jens Baggesens Vej i Aarhus, hvor indbrudstyve var brudt ind ved at kaste et kanonslag

Politi og brandvæsen måtte i nat rykke ud til Fakta på Jens Baggesens Vej i det vestlige Aarhus, efter der var blevet kastet et kanonslag ind ad butikkens facade. 

LÆS: Brandfolk beskudt med bomberør ved flere episoder

Klokken 00.12 fik Østjyllands Politi anmeldelsen om et indbrud i butikken. Det oplyser Per Bennekov, vagtchef hos Østjyllands Politi, til Lokalavisen Aarhus. 

"Der har været indbrud, hvor gerningsmændene har kastet et kanonslag ind for at få adgang," fortæller han og oplyser, at der umiddelbart kun er blevet stjålet en kasse chips fra stedet. 

LÆS OGSÅ: Tre anholdt for at skyde fyrværkeri af mod personer

På grund af kanonslaget fik Østjyllands Politi assistance fra Østjyllands Brandvæsen, men ifølge Per Bennekov var der på intet tidspunkt brand i butikken.  

Publiceret: 01. Januar 2018 10:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus