Børn kan selv prøve at spille på instrumenter til Aarhus Jazz Festival. Foto: Poul Nyholm.
Børn kan selv prøve at spille på instrumenter til Aarhus Jazz Festival. Foto: Poul Nyholm.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ikke kun for de voksne: Jazz er også for børn

Aarhus Jazz Festival har mange koncerter for børn, og børnene kan også selv prøve at spille på instrumenter

Jazzfestivalen er for hele familien - også børnene. Der er masser af koncerter for børn, og festivalen gentager sidste års eksperiment med to dages Børnejazz på Dokk1, hvor børnene selv leger, danser og spiller på instrumenter.

“Det gik rigtigt godt og var en stor succes sidste år, hvor der kom 600 børn på to dage,” fortæller Aarhus Jazz Festivals sekretariatsleder Ilse Vestergaard.

Børnene kan deltage i aktiviteter som instrumentjagt, hop & jazz og jazz & rytmik jam. Det foregår fredag 21. og lørdag 22. juli på Dokk1 og kræver tilmelding på jazzfest.dk til nogle af aktiviteterne.

Som normalt er der igen i år mange koncerter for børn til Aarhus Jazz Festival. De traditionsrige udendørs børnekoncerter på Klostertorvet er i år flyttet til Bispejazz-teltet på Bispetorvet. Dermed slipper børnene for at blive våde, hvis det begynder at regne under koncerterne med blandt andre Mek Pek, Sille & Palle og Thomas Sandberg.

Børnejazzkoncerterne finder sted fra mandag til fredag hver dag klokken 10.30.

Det nye spillested Jazz & Venner i Jægergårdsgade er også på banen med musik og leg for børn ved Janne Klode Damgaard søndag 16. juli klokken 13.00.

Publiceret: 14. Juli 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt