Ikea har solgt sit gamle hovedlager. Pressefoto
Ikea har solgt sit gamle hovedlager. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ikea sælger sit gamle hovedlager i Aarhus

Lageret var sat til leje, men er nu blevet købt

Ikea har solgt sit gamle hovedlager i Aarhus, som blev i overskud i forbindelse med udvidelsen af varehuset i det nordlige Aarhus i 2014.

LÆS OGSÅ: Første spadestik til ny kæmpe Ikea

Det 5.090 kvadratmeter store hovedlager blev sat til leje, men har ikke været udlejet, så Ikea har fortsat brugt lageret som buffer-lager indtil for nylig, hvor det lykkedes erhvervsejendomsmægleren Colliers at finde en køber, som er en stor international virksomhed.

"Der er tale om en ejendom beliggende i et af de absolut bedste erhvervsområder i Aarhus, hvor man finder rigtig mange lager- og industrivirksomheder, der nyder godt af den nemme adgang til både E45 og Djursland-motorvejen. Vi har formidlet mange handler i det område. Det har længe været populært, men på grund af den historisk lave tomgang på logistik- og industrilokaler i Aarhus, har vi det seneste års tid oplevet ekstremt stor efterspørgsel,” fortæller Hans M. Hansen, erhvervsejendomsmægler Colliers i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Gigantisk Ikea savet i gang af borgmesteren

Aarhus er det område i Danmark, hvor der er relativt færrest ledige erhvervslokaler. Colliers oplyser, at blot 4,5 procent af Aarhus' erhvervslokaler står ledige. I Region Hovedstaden er tallet 11,4 procent, mens det står værst til i Region Syddanmark, hvor 18,5 procent af erhvervslokalerne står tomme.

 

Hans Møller Hansen, Colliers International. Pressefoto
Hans Møller Hansen, Colliers International. Pressefoto

 

 

Publiceret: 19. December 2017 12:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus