John Hansen har udviklet en lille hætte, der skal gøre udholdeligt at amme i de seks måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler nybagte mødre.
John Hansen har udviklet en lille hætte, der skal gøre udholdeligt at amme i de seks måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler nybagte mødre.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Idé kommer ømme ammebryster til undsætning

Efter at have oplevet hvordan svigerdatteren gennemgik ammesmerter, fik iværksætter lys idé, der kan komme ømme ammebryster til livs

De færreste nybagte mødre formår ikke at amme fuldt ud i de første seks måneder, som Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Faktisk er det kun 9,8 procent nybagte mødre, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling.

Men det vil John Hansen fra Brabrand nu lave om på. Han har udviklet iNurse, som er en lille hætte, der skal hjælpe moderen med at give mælk til barnet i hele perioden. Det lille aggregat skal sættes på kvindens brystvorter imellem amningerne, hvor det skal øge helingsprocessen, hvis der opstår sår og revner på brystvorten på grund af amningen.

“Min svigerdatter var ikke klar over, hvad hun skulle gøre, og hvordan hun rent ammeteknisk skulle gøre det. Så for at give barnet den næring, som barnet havde brug, købte hun fem-seks produkter, som ikke virkede. Det kunne ikke være rigtig, tænkte jeg. Så jeg gik i gang med at udvikle en prototype, der kunne gøre amningen mere effektiv,” siger John Hansen, som faktisk har søgt om at få patent på sin idé.

Indtil videre har mellem 200 til 250 nybagte mødre afprøvet den lille hætte. Og det har været med succes ifølge iværksætteren. “Jamen det er gået utroligt godt. Vi kan se, at iNurse faktisk har øget helingsprocessen så meget, at alle i vores forsøgsgruppe ammede i alle seks måneder,” fortæller iværksætteren og tilføjer om aggregatet:

“Den skal placeres inde under amme BH'en på moderens brystvorte. Her er der en masse huler, som hjælper med at holde området tørt, samtidig med at der kommer luft ind,” siger idémageren, som har arbejdet 30 år i plast-industrien, inden han hoppede ud som selvstændig. Derfor er materialerne i iNurse-hætten hverken skadelige eller ubehagelige at have på ifølge ophavsmanden til iNurse.

Stort potentiale

Faktisk tror John Hansen så meget på sin idé, at han spår den lille hætte en stor fremtid.

“I øjeblikket arbejder vi intenst på at få en fod indenfor på landets apotekter. Og det går rigtig godt. Vi har landet en aftale med Nomeco, der er landets største apoteker-grossist, så vi har forhåbentligt iNurse-hætter hængende på samtlige af landets apoteker indenfor et år,” siger John Hansen håbefuldt.

Han har allerede fået overtalt flere aarhusianske apoteker om at sælge det helende aggregat.

Og står det til iværksætteren, så skal iNurse også komme ømme, udenlandske ammebryster til undsætning.

“Den har jo et kæmpe potentiale. Jeg mener, at vi har gode eksportmuligheder. For hvis ni ud af ti ammende kvinder stopper før tid i Danmark, så formoder jeg, at det samme gør sig gældende i udlandet,” forklarer John Hansen, der oplyser, at hætten kommer til at koste 249 kroner.

Publiceret: 06. April 2017 16:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!