Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hokus pokus filihankat

Keramiker Marianne Steenholdt Bork fremtryller fantastiske figurer i ler i sit værksted i Højbjerg

Løver, ugler og stjernekiggere fylder værksted og galleri hos keramikeren Marianne Steenholt Bork i Højbjerg.

"Jeg har altid været optaget af løver, også før jeg begyndte at lave keramik. Løven er et arketypisk dyr, som er brugt i alle verdens kulturer i fortællinger og fabler. Du kan rejse jorden rundt og kigge på løver, idet de indgår i mange forskellige sammenhænge", fortæller hun, da hun en eftermiddag tager imod i værkstedet, der ligger øverst oppe under taget til Galleri Filihankat på Heidesvej.

Her står nye værker i alle faser af tilblivelsesprocessen klar til at blive brændt i ovnen.

Marianne Steenholdt Bork er nemlig på vej til det årlige kunsthåndværkermarked på Frue Plads i København (Det er blevet holdt i weekenden), og til september skal hun i regi af Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere, ProKK, udstille på Ceres i Århus.

Magisk realisme

Marianne Steenholdt Bork har haft til huse på Heidesvej siden 1990, hvor hun flyttede til Århus.

Den 48-årige keramiker er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding i 1988, og udover at drive eget værksted og galleri har hun i en årrække undervist på forskellige højskoler og på Designskolen i Kolding.

Hun udstiller ikke kun keramik i sit eget galleri men også i andre gallerier og udvalgte butikker. Og hun har lavet forskellige udsmykningsopgaver. Blandt andet er hun kunstneren bag Dragebænken foran Kulturhuset i Skanderborg, og for halvandet år siden skabte hun et krybbespil i keramik til Lyngby-Borum Kirker.

Hendes udtryk kan kaldes naivistisk eller for magisk realisme. Og udover løver er hylderne i værksted og galleri befolket af ugler og stjernekiggere, der er finurlige huse, hvorpå der sidder kvinder, som gennem kikkerter spejder ud i verden.

"Uglen har en god vaseform, som er egnet keramisk, ligesom løven har en manke, som man kan bruge til at lave ornamentik. Og så er uglen også mytologisk", forklarer Marianne Steenholdt Bork, der som regel bruger stentøjsler.

"Tingene bliver mere solide, men der er også nogle farver, der smutter, så det er en afvejning", fortæller hun, inden arbejdet i værkstedet går videre.

Se mere på www.filihankat.dk.

Marianne Steenholdt Bork i gang med at farvelægge én af sine stjernekiggere.
Marianne Steenholdt Bork i gang med at farvelægge én af sine stjernekiggere.
Publiceret: 15. August 2010 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!