Marie Lock-Hansen blev skudt tre gange på Hestehavevej i Højbjerg 10. november 1967. Mordet er aldrig blevet opklaret.
Marie Lock-Hansen blev skudt tre gange på Hestehavevej i Højbjerg 10. november 1967. Mordet er aldrig blevet opklaret.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Højbjergmordet: Jørgen Skovsted langer ud efter politiet - igen

Nye oplysninger i det meget omtalte Højbjergmord sætter politiets efterforskning i et dårligt lys ifølge journalist og forfatter Jørgen Skovsted

Der har været skrevet mange avislinjer, og der har været vist utallige minutter på tv om Højbjergmordet, men mordet på Marie Lock-Hansen 10. november 1967 er aldrig nogensinde blevet opklaret.

Højbjerg-journalist og forfatter, Jørgen Skovsted, har skrevet flere bøger om sagen, og han har netop været i TV2 Østjylland på grund af nye oplysninger i sagen. Bente Egedal, der var veninde med Marie Lock-Hansens mand, Oscar Lock-Hansen, har nemlig fortalt, at hun syv år efter mordet fik at vide af Oscar, at han kendte til sin kones morder.

Og den oplysning giver nu Jørgen Skovsted anledning til at rette fokus mod mord-sagen igen.

"Det sætter endnu engang politiets arbejde i et dårligt lys. Efterforskerne har hele tiden påstået, at Oscar Lock-Hansen ikke kendte til morderen. Jeg betegner Bente Egedal som meget troværdig, og hendes oplysninger peger også i retningen af, at den person, som jeg udpegede som morderen i min bog for tre år siden, også er ham, der gjorde det," siger Jørgen Skovsted.

Hvorfor spørger de ikke?

I et brev til Østjyllands Politi stiller han en række undrende spørgsmål omkring mordet. Blandt andet undrer han sig dybt over, hvorfor politiet aldrig nogensinde fandt en grøn Morris Mascot, som syv vidner havde set.

"Det var den eneste bil, der ikke blev fundet i den sag. Politiet fandt alle mulige og umulige biler. Der er så mange mærkelige punkter i den her sag, som aldrig nogensinde er blevet undersøgt ordentligt, synes jeg," fortæller Jørgen Skovsted.

Ingen svar hos politiet

Men spørger man hos Østjyllands Politi, er der ikke mange svar at hente:

"Sagen har været henlagt i flere år. Der efterforskes ikke længere, men hvis der kommer nye oplysninger, som vi finder relevante, så vil vi da tage sagen op igen," siger politiinspektør hos Østjyllands Politi, Michael Weiss, der er leder af efterforskningen.

Men er oplysningerne fra Bente Egedal, som jeg har fortalt dig om, så en ny, relevant oplysning?

"Jeg kan ikke kommentere på sagen yderligere," siger Michael Weiss, der ikke har set brevet fra Jørgen Skovsted.

Holdningen til politiets arbejde i sagen, skjuler Jørgen Skovsted ikke:

"Jeg synes jo, at politiet burde lade andre grave i sagen, som jo er henlagt på arkiv i Viborg. Simpelthen kigge alle papirerne igennem igen. Der er kun to muligheder nu: Enten lyver eller husker Bente Egedal forkert, eller også er politiet utroværdig," konkluderer Jørgen Skovsted.

Publiceret: 08. November 2012 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
ANNONCER
Se flere