Allan Vendeldorf er forfatteren bag en ny bog om Højbjergmordet, som har været en gåde for mange siden, Marie Lock-Hansen blev skudt i sit hjem på Hestehavevej i Højbjerg 10. november 1967.
Allan Vendeldorf er forfatteren bag en ny bog om Højbjergmordet, som har været en gåde for mange siden, Marie Lock-Hansen blev skudt i sit hjem på Hestehavevej i Højbjerg 10. november 1967.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

“Højbjergmordet bliver opklaret”

Allan Vendeldorf, forfatter og journalist, har skrevet en ny bog om Højbjergmordet

Marie Lock-Hansen blev skudt 10. november 1967 på Hestehavevej i Højbjerg.

Siden er der skrevet utallige bøger om det mord, der har fået titlen Højbjergmordet. Sagen er aldrig opklaret, og spørgsmålet er, om det nogensinde bliver det. Det mener forfatter og journalist Allan Vendeldorf fra Åbyhøj, at det gør.

“Jeg er sikker på, at man hos politiet venter på, at nogen skal dø, fordi de er så viklet ind i en masse løgne omkring Højbjergmordet. Så skal tiden gå, og så bliver sagen opklaret,” siger Allan Vendeldorf.

Langer ud efter politiet

16. august er han aktuel med sin nye bog 'Skyggen af sandheden,' som han har arbejdet på de seneste cirka 10 år. Han er helt sikker på, at politiet har manipuleret med vidneudsagn, og at det hele tiden har været planen, at morderen ikke skal findes.

“Min tese er, at der er tale om justitsmord, og at man har anklaget en tidligere advokat for at stå bag mordet for ikke at anklage den rigtige,” siger Allan Vendeldorf.

Byens førende advokat

Han peger på den dengang førende advokat i byen, Hugo Schmidt, som værende den, der dræbte Marie Lock-Hansen i hjemmet i 1967. Det er der i og for sig ikke noget nyt i, for det er længe siden, at Allan Vendeldorf er kommet med den påstand, ligeså vel som Jørgen Skovsted også har fremlagt Hugo Schmidt som morderen, men det nye er den måde, han har opbygget bogen på, og at han forfølger samtlige spor, han er kommet i nærheden af.

“Der er mange vidner, der føler sig undertrykte. Det er alle nogen, der går mod politiets tese,” siger forfatteren og fortsætter:

“Jeg tager stykke for stykke i sagen og piller det fra hinanden. Når det bliver allermest betændt, så har jeg en politirapport, der beviser min påstand, så det er altså ikke noget, jeg bare finder på.”

Han er overbevist om, at Marie Lock-Hansen var spion og solgte illegal pornografi videre, og at det handlede om at rydde hende af vejen, fordi hun ville skilles fra sin mand Oscar Loch-Hansen, og at hun vidste for meget.

Hvordan det hele hænger sammen er en længere forklaring og kan læses i Allan Vendeldorfs bog til august.

Publiceret: 22. Juni 2013 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112