Inger Wolf lader op og henter inspiration på sine mange gåture, hvor hunden Harry ofte er med. Særligt mange ture tager hun i skoven, som hun bor lige ved siden af.
Inger Wolf lader op og henter inspiration på sine mange gåture, hvor hunden Harry ofte er med. Særligt mange ture tager hun i skoven, som hun bor lige ved siden af.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Højbjerg-forfatter: “Jeg kan godt lide, at jeg kender de steder, jeg smider lig”

Handlingen i Inger Wolfs bøger foregår i Aarhus. Det gør det hele mere levende, mener Højbjerg-forfatteren

I en garage i Brabrand bliver liget af en 12-årig pige fundet. Hun har fået skåret ansigtet af, og liget er makabert arrangeret på køleren af en bil.

Gudskelov er der tale om fiktion. Det dystre mord er omdrejningspunktet for handlingen i Kragemanden, Højbjergforfatteren Inger Wolfs nyeste roman, som netop er udkommet.

“Ja det ER en syg tankegang,” begynder Inger Wolf.

“Det er ikke ligefrem hyggekrimier, jeg skriver. Jeg har eksempelvis ikke noget i mod at skære arme og ben af babyer. Men i virkeligheden er jeg jo et angstfyldt menneske, som er ræd for alt muligt. Vi bliver hele tiden bombarderet med verdens ondskab. At skrive bøger er min måde at bearbejder min angst for den her ondskab,” fortsætter den 45-årige forfatter, der har en bipolar lidelse, som angsten er en del af.

Handlingen foregår i Aarhus

Kragemanden er andet bind i en triologi med psykiateren Christian Falk, der assisterer Østjyllands Politi i en række spektakulære drabssager.

Handlingen i bøgerne udspiller sig i Aarhus - ligesom langt størstedelen af hendes foregående ti udgivne bøger.

“Jeg skriver om det nære og bruger, det jeg kender. Det bliver mere levende på den måde. Jeg kan godt lide, at jeg kender de steder, jeg smider lig,” fortæller hun fra privaten, der ligger klos op ad skoven i Højbjerg.

Hun kaster et blik på hun-hunden Harry, opkaldt efter hovedpersonen i en række af Jo Nesbøs bøger. Harry gnasker løs på et kødben i sofaen, mens den røde kat Mis snorkbobler ved siden af. Inger Wolf fortsætter:

“I Kragemanden bliver den formodede gerningsmand for eksempel anholdt ved en kajakklub ved Ballehage, hvor jeg har gået næsten dagligt. Der kan jeg jo lige se scenen for mig. På den måde er det rart at få stederne serveret på et sølvfad, men jeg har da haft afstikkere til både Japan og Alaska, da jeg følte, at vi Aarhus-forfattere efterhånden smed lig allevegne. Jeg var eksempelvis i gang med at smide en person i Aarhus Å, men kom så i tanke om, at Elsebeth (Egholm, red.) allerede havde smidt en baby derned.”

“Det kører ind i en lind strøm af død og ødelæggelse. Men så er det bare en tur over i skoven bagefter og se på nogle anemoner,” fortæller Inger Wolf, der i dag kan leve af at skrive bøger.
“Det kører ind i en lind strøm af død og ødelæggelse. Men så er det bare en tur over i skoven bagefter og se på nogle anemoner,” fortæller Inger Wolf, der i dag kan leve af at skrive bøger.

Kører masser af ondskab ind

De første skriverier fra Inger Wolfs hånd kom til verden i ti-års alderen, og som 15-årig var den første roman om et rockband klar. Hun sendte den ind til et forlag, men det blev ikke til mere end det. Først i en alder af 29 lykkes det at få udgivet den første bog. Sidenhen er fulgt ni krimier - en genre, som hun er faldet helt og aldeles pladask for.

“Jeg læser og ser mange krimi-dokumentarer og følger meget med i virkelige drabssager. Ja, det kører ind i en lind strøm af død og ødelæggelse. Det er noget mærkeligt noget,” siger hun og undrer sig lidt et kort sekund, før hun fortsætter:

“Men så er det bare en tur over i skoven bagefter og se på nogle anemoner.”

Ud af den megen ondskab, hun frivilligt lægger øjne og ører til, plukker hun forskellige steder fra og spytter det ud som bøger. Specielt går hun op i, at man som læser også forstår, hvor morderen kommer fra.

“Det er vigtigt for mig, at man også forstår og måske har ondt af ham, for ondskab har det med at gå i arv. Hvad har drevet drabsmanden ud i det her? Ligger der noget i barndommen? I Kragemanden får drabsmanden derfor også lov at fortælle, hvorfor han er, som han er,” fortæller Inger Wolf.

Kragemanden er andet bind i en triologi med psykiateren Christian Falk, der assisterer Østjyllands Politi i en række spektakulære drabssager.
Kragemanden er andet bind i en triologi med psykiateren Christian Falk, der assisterer Østjyllands Politi i en række spektakulære drabssager.

Et kaotisk byggeprojekt

Bag en bog som Kragemanden ligger fire/fem måneders intensivt skriveri efterfulgt af en masse retten til og flytten rundt på kapitler, så der til sidst går cirka et år.

Inger Wolf beskriver processen som “rent kaos”.

“Det er det største og mærkeligste byggeprojekt inde i mit hoved. Jeg hopper rundt i handlingen. Går jeg i stå et sted, hopper jeg gerne videre til en anden scene et andet sted i fortællingen,” forklarer hun.

Undervejs prøver hun at have en afbalanceret kalender, så hun ikke isolerer sig totalt.

“Jeg kan godt have dage, hvor jeg er ved at skrige af ensomhed. Det er lidt specielt, for på den ene side er jeg meget social, men på den anden side har jeg et kæmpe behov for at isolere mig for at skrive. Så nok er jeg ensom, men jeg har selv søgt ensomheden,” fortæller Højbjerg-forfatteren, som afslører, at det store mysterium allerede er på plads til bog nummer tre i rækken om Falk.

Inden længe begynder hele processen altså forfra.

Publiceret: 18. April 2017 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!