Foto: Google Maps
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Handlekraftige crossfit-udøvere standsede spritbilist på havnen

35-årig spritbilist kørte direkte ind i et trådhegn

Et par handlekraftige borgere standsede søndag formiddag en 35-årig mandlig spritbilist, da han kørte ind i et hegn på Balticagade på havnen i Aarhus.

Kl. 10.06 var de to borgere i gang med at træne crossfit, da de så en bil køre forbi dem og direkte ind i et trådhegn tæt på.

Da bilen begyndte at bakke, fik de to mænd fat i bilisten, tog bilnøglerne ud af tændingen og holdt bilisten tilbage, indtil en patrulje kom frem.

Betjentene kunne her konstatere, at bilisten snøvlede og lugtede af alkohol. I bilen lå der også en lille flaske vodka. Både alkometeret og narkometeret gav udslag, og manden blev sigtet for spirituskørsel og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Det viste sig, at manden heller ikke havde kørekort, så han blev oveni sigtet for kørsel uden førerret.

dp

Publiceret: 15. Maj 2017 10:25
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
ERROR: Macro disqus is missing!