Thordis Elva var meget betaget af Tom Stranger, der var hendes første kæreste. Han var en populær, flot og omsorgsfuld fyr. Så hvorfor gik han pludselig langt over grænsen? Man kan møde de to på Godsbanen 8. februar og høre deres historie. Pressefoto
Thordis Elva var meget betaget af Tom Stranger, der var hendes første kæreste. Han var en populær, flot og omsorgsfuld fyr. Så hvorfor gik han pludselig langt over grænsen? Man kan møde de to på Godsbanen 8. februar og høre deres historie. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Han voldtog hende - hun har tilgivet det

Thordis Elva kontaktede Tom Stranger 10 år efter, han havde voldtaget hende, og fik en uforbeholden undskyldning. Nu har de sammen skrevet en bog om den lange rejse mod tilgivelse og holder foredrag om det

Af Bente Tahmasbi Hansen

Thordis Elva var døddrukken og ude af stand til at protestere, da hendes kæreste voldtog hende i to timer. Men hun var ved bevidsthed og meget præget af overgrebet, som hun ikke anmeldte.

10 år senere tog hun mod til sig og kontaktede ham. Hun fik en uforbeholden undskyldning. Og det blev begyndelsen på en otte år lang mailkorrespondance om, hvorfor en ellers flink og helt normal fyr kunne begå seksuel vold mod sin kæreste.

Torsdag 8. februar holder de foredrag på Godsbanen i Aarhus.

“Jeg vil gerne være med til at ændre på den misforståelse, at kvinder selv er skyld i det, når de udsættes for overgreb. Thordis gjorde intet galt. Skylden er alene min,” siger Tom Stranger, der i bogen forklarer, at han under voldtægten slet ikke var bevidst om, hvor vanvittigt det var.

De to vil fortælle om de mange mails gennem otte år og deres møde ansigt til ansigt 18 år efter. Thordis Elva har skrevet 'Rejsen mod tilgivelse', og han har bidraget med sine oplevelser og tanker.

Århus Onsdag har spurgt dem, hvorfor de fortæller deres historie om seksuel vold igen og igen, og om de aldrig holder op.

“Jeg er så heldig, at jeg frit kan fortælle om mine oplevelser uden at blive udstødt eller dræbt. Og når man har en stemme, er man forpligtet til at bruge den,” svarer islandske Thordis Elva, som i dag bor i Sverige med sin familie.

“Jeg oplever, at folk fra overalt i verden kan bruge det, og mange opmuntrer mig til at blive ved. Jeg tror, at jeg vil råbe op resten af mit liv og især nu, hvor #metoo-kampagnen betyder et stort gennembrud,” fortsætter forfatteren.

LÆS OGSÅ: Thomas Rathsack: Jægersoldater er ikke supermænd

Hun oplever en positiv udvikling ad åre. For eksempel beskyldes ofrene ikke længere i samme grad for selv at lægge op til overgrebene.

Tom Stranger er enig i, at det er vigtigt at stå frem og sætte ord på seksuel vold. Så selv om han absolut ikke er stolt af sig selv, har han valgt at stå frem i håb om at hjælpe andre. Han bor i dag i Australien sammen med sin kæreste.

Han er meget bevidst om, at det kan være ubehageligt at høre om Thordis' og hans historie. Og at det er et meget svært emne at tale om, men ikke desto mindre er det vigtigt. De får begge mails fra folk i hele verden, der har læst bogen eller set deres online foredrag - TED Talk - på nettet. 

Tom Stranger er fra Australien og var udvekslingsstudent, da han mødte Thordis Elva, og de blev kærester. Voldtægten fandt sted ganske kort tid, før han rejste hjem, og uden at de fik talt ordentligt om det. Pressefoto
Tom Stranger er fra Australien og var udvekslingsstudent, da han mødte Thordis Elva, og de blev kærester. Voldtægten fandt sted ganske kort tid, før han rejste hjem, og uden at de fik talt ordentligt om det. Pressefoto

Langt de fleste er positive historier om, hvordan folk har følt sig hjulpet og inspireret af de to og deres succes og mod til at gå ind i en dyb snak med hinanden om, hvad der skete, hvad det har betydet for dem, og hvordan de kommer videre.

“Jeg har også mødt kritik af, at gerningsmanden, Tom, får taletid. Det forstår jeg simpelthen ikke. Lever vi på samme planet?” undrer Thordis Elva sig.

“Vi ser og hører gerningsmænd hele tiden i denne verden. De instruerer film, deltager i sportsbegivenheder og nogle af dem har oven i købet været præsident i USA. Nogle af dem begår overgreb i årtier, og nogle af dem praler af det,” fortsætter Thordis Elva.

Hun mener, at verden desperat har brug for nogle, der vil tage ansvar for deres handlinger, og som vil være en del af løsningen på det problem, de har skabt.

Tom Stranger føler sig ikke på nogen måde som et forbillede. Men han håber, at han og Thordis Elva kan skubbe til debatten om og håndteringen af seksuel vold med deres foredrag.

Ingen af de to har været i Aarhus før, men de glæder sig, fordi de håber på en god debat i Danmark. Det har de også haft i Sverige og Tyskland og nogle steder i USA.

Publiceret: 31. Januar 2018 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt