Retten i Aarhus.
Retten i Aarhus.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Halvandet års fængsel til 42-årig mand fra Brabrand

Manden er blevet dømt for tricktyverier i hele landet

 

En 42-årig kurder og irakisk statsborger fra Brabrand blev i fredags ved Retten i Aarhus dømt for at have begået en række organiserede tricktyverier i hele landet. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 42-årige fik halvandet års fængsel og betinget udvisning med prøvetid i to år for i alt 23 tricktyverier i forskellige forretninger – typisk supermarkeder. I alt var den 42-årige sammen med flere andre mænd med til at stjæle for omkring 200.000 kroner.

Fremgangsmåden var hver gang stort set den samme. En af mændene afledte en medarbejder på et tidspunkt, hvor der var få medarbejdere til stede. Imens stjal de andre spiritus, cigaretter og andre let omsættelige varer. Det gik blandt andet ud over Kiwi i Aarhus, Netto i Beder og Brugsen i Højbjerg - men også flere andre butikker i hele landet.

"Lokalpolitiet i Aarhus Vest har lavet en flot og grundig efterforskning, hvor forhold fra hele landet er blevet samlet ved Østjyllands Politi. Derfor er jeg naturligvis meget tilfreds med, at retten fandt det bevist, at der er tale om professionelt og organiseret tricktyveri, hvilket også kom til udtryk i straffen," siger anklager Irene Thyssen.

Tidligere er to andre irakiske mænd fra Brabrand, fra samme gruppe som den 42-årige, blevet dømt for tricktyverier. En række andre sager efterforskes og kan formentlig munde ud i flere hundrede sigtelser, oplyser politiet.

Tricktyverierne bliver efterforsket af politiet i Aarhus Vest, der har set videoovervågning igennem fra en række butikker. Her har de på grund af deres gode lokalkendskab kunnet genkende flere mænd, heriblandt den 42-årige mand, der bor i Brabrand.

jr

 

Publiceret: 03. Oktober 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt