Gunzone deltager i mande-messen i Centralværkstedet i Aarhus, hvor de deler 300 stk militær trøjer, som folk kan få helt gratis. Pressefoto.
Gunzone deltager i mande-messen i Centralværkstedet i Aarhus, hvor de deler 300 stk militær trøjer, som folk kan få helt gratis. Pressefoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gratis mandehørm midt i Aarhus på lørdag

Wrestling-show, whisky-smagning, vildmarksbad og meget mere. På lørdag inviterer a-kassen Dana til en rigtig mandedag

Fakta
  • Mandemessen Dana Man finder sted på lørdag fra klokken 14.00 til 18.00.
  • Der er gratis entré.
  • Stedet er Centralværkstedet i Værkmestergade 9. 

Det bliver helt sikkert en dag med masser af mandehørm, når a-kassen Dana på lørdag slår dørene op for messen DANA MAN

Her vil mandlige såvel som kvindelige iværksættere stille op og er klar til at præsentere deres virksomheder, som alle bevæger sig inden for kategorien 'mandehørm'. Det skriver a-kassen selv i en pressemeddelelse. 

LÆS OGSÅ: Strandbaren ved Aarhus Ø lukker

Wrestling-show, whisky-smagning, Timber Sports Team fra STIHL, vildmarksbad, kite surfing, modeltog, store biler og motorcykler, ATV'er, droner, custom bikes, Air Wheels, modelfly, Formel 1-simulatorer og meget mere vil være at finde blandt udstillerne, der i løbet af de fire timer, som messen er åben, vil give smagsprøver på deres produkter fra allerøverste hylde. 

"Hos DANA synes vi, at det er et spændende setup, og vi glæder rigtig meget til dagen, hvor man ud over at besøge udstillerne kan opleve en masse god underholdning. Vores vigtigste rolle som 'a-kassen for selvstændige' er selvfølgelig at støtte op om de selvstændige erhvervsdrivende og sætte dem i scene, så de får succes med deres virksomhed. Vi har rigtig god erfaring med den slags messer, hvor de selvstændige ikke bare får lov at vise sig frem men også får mulighed for at underholde og blive underholdt," siger Bendt Nolsøe, salgs og marketingchef i DANA, i pressemeddelelsen. 

Forventer mange besøgende

Hos DANA håber og forventer man, at messen bliver et stort tilløbsstykke - særligt set i lyset af at messen er åben for offentligheden, og at der er gratis entré. 

"Det er jo ikke hver dag, at man samler så meget 'mandehørm' på ét sted, og vi tror og håber da også, at det vil tiltrække mange mennesker - nu hvor der også er gratis entré, og messen er åben for alle. Vi ønsker at give udstillerne mulighed for at vise sig frem for så mange som muligt med det formål at hjælpe dem til at lykkes som selvstændige erhvervsdrivende," fortsætter Bendt Nolsøe i pressemeddelelsen og understreger samtidig, at alle er velkomne, og det er også selvom man ikke er en mand. 

jwh. 

Publiceret: 11. Oktober 2017 18:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt