Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gratis kig indenfor: Letbanen åbner dørene lørdag

Aarhus Letbane holder åbent hus i nyt kontrolcenter

Praktiske informationer

Åbent Hus
8. oktober kl. 10-15 på Letbanens Trafik- og Servicecenter,  P. Hiort Lorenzens Vej 71-95, Aarhus C.   
Adgang skal ske til fods, da det ikke er muligt at parkere på stedet og langs P. Hiort Lorenzens Vej. Benyt i stedet bus 12 til Søren Frichs Vej ved Åhusene,  eller parker i nærheden ved eksempelvis p-pladsen mellem Godsbanen og genbrugsstationen Reuse. Eller i Scandinavian Congress Centre.    Der er gratis adgang til arrangementet. 

Lørdag 8. oktober slår Aarhus Letbane portene op for publikum i letbanens  Trafik- og Servicecenter . Her får gæsterne også mulighed for at kigge inden for i Danmarks to første letbanetog.   

Det sker fra kl. 10-15, når Aarhus Lettbane slår portene op til det nye og næsten færdigbyggede Trafik og Servicecenter i Banegraven.

De to letbanetog er et Variobahnm, der skal køre i og omkring Aarhus til Odder og et Tango, der især skal betjene strækningen til Grenå. Det 27.000 m2 store område indeholder bl.a. værksted, kontrolcenter og administration. Bygningerne er opført med bæredygtighed for øje; bl.a. vaskes letbanetogene i påsamlet regnvand og taget på kontrolcenter og værksted er udført med grøn beplantning, der både isolerer bygningen og forsinker nedsivning af regnvand.   

"Vi ser frem til at vise de kommende brugere af letbanen, hvad de kan glæde sig til i 2017. Vi synes selv, at vi har fået designet og indrettet nogle flotte og funktionelle letbanetog, der virkelig kommer til at løfte den kollektive trafik i Østjylland. Og er man til tog og teknik, vil man også sætte pris på Trafik- og  Servicecenteret, der fremstår som et topmoderne ’nervecenter’ for hele letbanesystemet, siger letbaneselskabets direktør, Claus Rehfeld Moshøj i en pressemeddelelse.   

Han er selv en af mange medarbejdere fra Aarhus Letbane, der tager imod publikum på lørdag, viser rundt og svarer på spørgsmål.

Trafikselskabet Midttrafik er også til stede, så publikum samtidig kan få alle informationer om billetpriser, køreplaner og rejsebestemmelser.

/lnb

Publiceret: 06. Oktober 2016 08:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!