Den seneste Frivilligbørs blev holdt i Den Rå Hal i Aarhus. Nu er turen kommet til Lystrup. Leder af Frivilligcenter Aarhus, Hanne Sanderhoff Degn er en af hovedkræfterne. Fotocollage.
Den seneste Frivilligbørs blev holdt i Den Rå Hal i Aarhus. Nu er turen kommet til Lystrup. Leder af Frivilligcenter Aarhus, Hanne Sanderhoff Degn er en af hovedkræfterne. Fotocollage.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Frivillige skal dele ressourcer i Lystrup

Frivilligbørs 7. november skal styrke lokalsamfundet i Lystrup og omegn. Alt kan byttes, undtagen penge

Af Kim Skovrup Andersen

Elsted Beboerhus lægger lokaler til, når Frivilligcenter Aarhus sammen med Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd arrangerer Frivilligbørs.

Det kommer til at foregå 7. november, og her er det meningen, at lokale foreninger, virksomheder og institutioner mødes, udveksler ressourcer og indgår nye samarbejder.

Frivilligbørs er et hollandsk koncept, der i disse år har stor succes med at binde lokale aktører tættere sammen over hele Europa og i mange danske byer. I Lystrup håber arrangørerne også på, at konceptet vil blive vel modtaget.

“Frivilligbørsen styrker det lokale fællesskab ved at samle folk, om de sager der er vigtige for byen og sikre at ressourcerne bliver brugt bedst muligt,” forklarer Hanne Sanderhoff Degn, der er leder for Frivilligcenter Aarhus.

Attraktivt fællesskab

“Det lokale engagement er med til at gøre Lystrup til et stærkt og attraktivt fællesskab, hvor foreninger, virksomheder og institutioner løfter i flok, og sammen gør byen til et dejligt sted at bo og arbejde. Med Frivilligbørsen håber fællesrådet på, at det lokale samarbejder bliver yderligere styrket,” siger Flemming Larsen, der er formand for Fællesrådet for Lystrup-Elsted-Elev-Nye.

Kernen i en Frivilligbørs er, at deltagerne finder ud af, hvilke ressourcer de har, de gerne vil dele ud af og hvilke de mangler. Når børsklokken ringer, opsøger deltagerne så andre, der tilbyder det de søger og ser, om de kan indgå en aftale om et samarbejde.

Det kan for eksempel være at et lokalt kor, der mangler et øvelokale, men som gerne vil tilbyde at give et nummer eller en lille koncert. Koret kan til Frivilligbørsen møde et plejecenter, der søger underholdning til beboerne og har et tomt lokale, som koret kan bruge en gang i mellem.

To gange har Frivilligcenteret været vært for børser i Aarhus, hvor over 70 foreninger, virksomheder og institutioner har deltaget og etableret nye samarbejder, og det har resulteret i mere end 250 aftaler.

Til Frivilligbørsen kan man bytte alt, undtagen penge. Det leder til utraditionelle samarbejder og partnerskaber, og den håndsrækning foreninger kan få af virksomheder eller andre foreninger, kan gøre en kæmpe forskel. Et aftalt kontomøbel eller en enkelt times revisorrådgivning kan gøre en verden til forskel for modtageren, selvom det kan virke som en bagatel for giveren, og det er styrken i Frivilligbørs.

Første i Danmark

Frivilligbørsen i Lystrup er den første i Danmark, hvor det ikke kun er frivillige sociale foreninger, men også idræts- og kulturforeninger der inviteres, og arrangørerne er spændte på, hvad det eksperiment fører med sig.

”Jeg glæder mig til at se, hvilke skøre og spændende nye initiativer, Frivilligbørsen kan føre med sig, og så håber jeg bare på rigtig god opbakning fra byen, for på den måde kan vi gøre hinanden stærkere,” siger Hanne Sanderhoff Degn.

Hvis du vil høre mere om Frivilligbørsen eller tilmelde din forening, virksomhed eller institution, kan du kontakte Frivilligcenter Aarhus på post@frivilligcenteraarhus.dk eller Fællesrådet på www.8520 dk.

Publiceret: 13. Oktober 2017 01:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt