Philip Nordstrøm er uddannet folkeskolelærer, har en kandidat på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse og er nomineret til Aarhus Takker-prisen.
Philip Nordstrøm er uddannet folkeskolelærer, har en kandidat på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse og er nomineret til Aarhus Takker-prisen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Frivillig-Philip kæmper for udsatte børn og unge

Philip Nordstrøm har et hjerte, der banker for at ville hjælpe socialt udsatte børn og unge i Danmark. Det er blandt andet derfor, at han er nomineret til Aarhus Takker-prisen

Af Martin Jørgensen
Aarhus Takker

De fem nominerede er:
Philip Nordstrøm
Johannes Nielsen
Inge Lise Johansen
Steffen Max Høgh 
Henrietta Pedersen


Dommerkomitéen og læserne bestemmer, hvem der skal vinde førstepræmien på 15.000 kroner
Afstemningen åbner på aarhus.lokalavisen.dk 12. september

Et stort varmt smil møder mig på Plexus, som er et værested for ensomme unge i Aarhus. Bag det varme smil gemmer der sig en endnu varmere person, og hans navn er Philip Nordstrøm.

34-årige Philip er indstillet til Aarhus Takker-prisen for hans kæmpe engagement og passion omkring det at gøre en forskel for socialt udsatte og sårbare mennesker. Men hvem er Philip egentlig?

“Jeg er et menneske med et bankende socialt hjerte. Jeg bruger meget af min tid på frivillig arbejde. Mine nærmeste spørger mig tit, om jeg ikke skal bruge lidt mindre tid på det, men jeg kan simpelthen ikke lade være,” siger Philip.

Flere typer frivilligt arbejde

Philips store indsats med frivilligt arbejde består blandt andet af, gennem chatrådgivning hos TUBA Aarhus, at levere støtte til unge, som lever i familier med alkohol- og stofmisbrug.Derudover arbejder han frivilligt hos LOCOmotivet, vis formål er at sætte psykisk sårbarhed på skemaet i de ældste klasser i folkeskolen.

Herudover kan der nævnes frivilligt arbejde hos Gallo Kriserådgivning, Aarhus festuge 2016, Stefanshjemmet Aarhus, Projekt: ”Mere liv i plejeboligerne” og Plexus. 

Det lyder af meget. Og det er det også, men Philip gør det af en helt særlig grund.

“Det lyder banalt, men jeg gør det, fordi jeg vil gøre en forskel. Jeg mener, at hvis man har overskuddet til det, så har man også en forpligtigelse til at hjælpe andre mennesker.”

Lysten til at ville hjælpe andre mennesker viser sig i alt det frivillige arbejde, som Philip gør, men derudover arbejder han også fuldtid som lærer ved Center for Specialundervisning for voksne. Her arbejder Philip med psykisk sårbare unge og voksne, hvor han underviser i et fag, der omhandler fastholdelse af uddannelse.

Planer for fremtiden

Phillip stiller op til kommunalvalget i år for Socialdemokratiet, hvor han har helt klare planer for, hvad han især vil bidrage med.

“Jeg vil være forgangsmand for at føre mentorordninger frem i lyset, så vi kan hjælpe børn og unge med deres problemer, samtidig med at vi forebygger i en tidlig alder,” siger Philip, som er meget optaget af at bryde den negative sociale arv hos børn og unge.

“I Aarhus skal der være plads til alle. Vi er en mangfoldig, skøn by, og der sker en masse, men det er vigtigt, at vi ikke glemmer, at der stadig er mange mennesker, der sidder og har det rigtig svært. Dem vil jeg hjælpe,” siger Philip, der er stolt over at være blevet indstillet til Aarhus Takker-prisen.

“Det er et kæmpe skulderklap at få, og det giver mig bare endnu mere lyst til at fortsætte med det, jeg gør."

Publiceret: 17. August 2017 18:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere