Torben Linnet Albrekt står bag den nystartede globale virksomhed, Biggrey Trust, som leverer forbrugerbeskyttelse ved handel på nettet og i fysiske butikker.
Torben Linnet Albrekt står bag den nystartede globale virksomhed, Biggrey Trust, som leverer forbrugerbeskyttelse ved handel på nettet og i fysiske butikker.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fra Lisbjerg til Miami: Iværksætter med udlængsel

Lisbjerg-iværksætter kæmper for global forbrugerbeskyttelse og har fået en god start i Miami

Af Kim Skovrup Andersen

33-årige Torben Linnet Albrekt er iværksætter ind til benet. Han er vokset op i Aarhus Nord - nærmere bestemt i Lisbjerg - og har boet i byen hele livet. Lige så længe han kan huske, har han haft gang i et eller andet projekt. I skolen var interessen for egne erhvervsprojekter en større drivkraft end bøger og undervisning. Derfor valgte Torben Linnet Albrekt også i en tidlig alder at droppe ud af HG, for at satse på tilværelsen som iværksætter.

Han stiftede sin første virksomhed - lampe-firmaet Mahboliz - som blot 18-årig med og solgte med millionfortjeneste som 23-årig. Herefter stod han bag opstarten af yderligere flere succesfulde onlinevirksomheder, inden han i 2015 flyttede til Miami og helligede sig arbejdet med det seneste iværksætterprojekt, Biggrey Trust.

”I min karriere har jeg haft op- og nedture, præcis som de fleste iværksættere oplever det. Jeg har selv prøvet at blive snydt noget så grundigt, og derfor tror jeg, det med forbrugersikkerhed og loyalitet ligger mit hjerte så nært. Jeg er meget optaget af at skabe noget, som gør en forskel for forbruger og butikker og skaber trygge rammer, uanset om vi handler i en butik på gågaden eller i en kinesisk webshop,” siger han i pressemeddelelse.

Biggrey Trust er et certifikat til webshops og fysiske butikker, som garanterer forbrugerne ens købsbetingelser i hele verden, sikring mod svindel for op til 34.000 kroner, hjælp til klagesager og ingen sprogbarrierer ved reklamationer. Det er den første certificeringsordning i verden, som dækker forbrugerne globalt, og som både dækker online- og fysiske butikker, forklarer Torben Linnet Albrekt.

”Det anslås, at 4,1 procent af alle butikker i hele verden snød deres kunder i 2014. Det er et kæmpe problem for mange danskere, fordi mange af de instanser, som burde hjælpe forbrugerne hverken dækker, når vi handler i fysiske butikker eller på en udenlandsk webshop,” fortæller han.

Fra Lisbjerg til Miami

Selvom Biggrey Trust bliver testet i Danmark, valgte den 33-årige iværksætter for et år siden at rykke teltpælene op og flytte til Miami med resten af familien. Og den beslutning har han ikke fortrudt.

”Problemet med svindel er globalt, og hvis vi skal nå målet om at skabe ægte købssikkerhed så kræver det, at vi er tilstede i hele verden. Vi vil skabe tillid mellem mennesker på tværs af grænser og uden undtagelser,” fortæller Torben Linnet Albrekt og fortsætter:

”Vi lancerer Biggrey i USA allerede om få uger og i løbet af året ruller vi ud til de øvrige europæiske lande. Derfor har det været den helt rigtige beslutning for mig at tage skridtet til Miami – og det synes min kone heldigvis også,” siger Torben Linnet Albrekt.

Konen, Donna, er en god partner og stor støtte, forklarer han. Hun kommer med idéer og hjælper meget til på sidelinjen – både i virksomheden og privat sammen med deres 8-årige søn, Frederik. Eksempelvis var det hende, der fandt på navnet Biggrey og logoet med elefanten, som ifølge Torben Linnet Albrekt symboliserer loyalitet.

”Hvis du behandler elefanten ordentligt, så er der ingen grænser for dens loyalitet. Men den kan trampe hårdt, hvis den bliver gal. Netop som med Biggrey. Vi vil være der 24/7 for at hjælpe kunderne og de ærlige butikker ved at lægge afstand til svindlerne og de mindre reelle butikker,” forklarer han.

Familien- konen Donna og sønnen Frederik - er en stor støtte for Torben Linnet Albrekt. Sammen forlod de for et år siden Lisbjerg for at flytte til Miami og hellige sig arbejdet med Biggrey Trust.
Familien- konen Donna og sønnen Frederik - er en stor støtte for Torben Linnet Albrekt. Sammen forlod de for et år siden Lisbjerg for at flytte til Miami og hellige sig arbejdet med Biggrey Trust.

Børsnotering på vej

Biggrey Trust udrulles i første omgang i Europa og USA i løbet af 2016 - og inden for kort tid i resten af verden. Udover den 33-årige iværksætter har en række danske og internationale partnere skudt millioner i udviklingen af Biggrey Trust. Og ambitionerne er store for partnerkredsen.

”Timingen er rigtig, da nethandlen boomer i hele verden. Vores ambition er at blive børsnoteret allerede i 2016 og tilstedeværelse i Europa, Nord-, Mellem-, og Sydamerika samt Kina allerede om få år,” fortæller Torben Linnet Albrekt.

Han forklarer, at Danmark er valgt som testland, fordi en stor del af partnerkredsen er dansk. Men også fordi Danmark er et af de lande i verden, der handler allermest på nettet og altså et oplagt testmarked for den globale virksomhed.

Publiceret: 16. Februar 2016 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!