Foto: Byrd/Skyaviator
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fejrede terrorangreb foran banegården: "Det var måske et lidt for ironisk banner"

Lokalavisen har fået kontakt til en af dem, der stod bag ulovlig demonstration

Lokalavisen Aarhus kunne forlede berette om en bizar demonstration, der fandt sted foran Aarhus Hovedbanegård på årsdagen for 11. september-terrorangrebene i USA.

Venstrefløjsdemonstranter stillede sig op foran indgangen med et banner, hvorpå der stod 'Happy 9/11', og så blev der blandt andet råbt 'Fuck USA, fuck imperialisme og fuck den danske stat'.

LÆS OGSÅ: "HAPPY 9/11": MÆND FEJREDE TERRORANGREB FORAN AARHUS HOVEDBANEGÅRD

Politiet endte med at stoppe demonstrationen og sigtede mindst en person for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

"I denne sag vurderede vi, at budskabet på bannerne var så anstødende, at det kunne skabe uro på stedet. Ligesom man kan blive sigtet for at opfordre til slagsmål eller være provokerende i nattelivet, kan man også blive sigtet, hvis et budskab er så anstødende, at det kan skabe uro eller tumult på stedet," sagde Jakob Christiansen, presseansvarlig hos Østjyllands Politi.

Lokalavisen Aarhus har efterfølgende været i kontakt med en af deltagerne i demonstrationen, der angiveligt var arrangeret af en gruppe, der kalder sig III Eagle, som vil skabe en 'modkultur'. Han har ønsket at være anonym og vil kun kommentere sagen over Facebook, hvor han kalder sig Magnus von Aros.

Magnus påpeger, at han ikke er en af personerne på billedet. Derudover påstår han, at to personer blev sigtet, og at han er den ene.

LÆS OGSÅ: "HAPPY 9/11": MÆND FEJREDE TERRORANGREB FORAN AARHUS HOVEDBANEGÅRD

Han forklarer, at formålet blandt andet var at skabe fokus på, at krigen mod terror er blevet en krig med konsekvenser for alle.

"Formålet var at få folk til at stoppe op og måske gå i dialog," skriver han og understreger, at det ikke var en fejring af mange tusinde menneskers død.

"Det var måske et lidt for ironisk banner. Vi sørgede mere over tabet af millioner af menneskeliv. Jeg hylder ikke drabet på 3.200 amerikanere, men tager derimod en spøjs, komisk distance til det hele. Jeg synes, provokationen virkede efter hensigten, og sagen med politiet tager vi i retten. Vi mener, vi har en ret god sag."

Synes du, det budskab blev kommunikeret ordentligt ud?

"Jeg har ikke et forhold til, hvad folk føler, når de bliver konfronteret med virkeligheden. Når nogen ringer efter politiet, som beder os fjerne vores banner, så bliver det svært at kommunikere. En håndfuld folk stoppede op og snakkede, så vores mål er nået. Vi havde en fest bagefter."

Fortryder I måden, I gjorde det på?

"Vi holder aktioner og aktionerer, som vi vil. Og vi melder det ikke til politiet på forhånd."

Så det var et nej?

"Jeg er ikke sikker på, hvordan vi hver især har det med reaktionen, men jeg fortryder ikke, at vi demonstrerede, men jeg vil overveje metoden i fremtiden."

Publiceret: 14. September 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere