Pressefoto
Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Færge i brand udfor Aarhus

Flere hundrede færgepassagerer er 'strandet' i Aarhus

Molslinjens færge fra Aarhus til Odden torsdag eftermiddag nåede ikke ret langt ud på havet, før der udbrød brand i et maskinrum. Det skriver ekstrabladet.dk.

Molslinjens pressechef Jesper Maack siger til avisen, at det skete ud for Helgenæs på Djursland - omkring 20 kilometer fra Aarhus.

LÆS OGSÅ: Molslinjen er sejlet på grund

"Branden betød, at den ene motor blev lukket ned. Kaptajnen orienterede passagererne om, hvad der foregik. Og der blev foretaget en vurdering af, om færgen kunne sejle på nedsat kraft til Odden, eller om den skulle returnere til Aarhus. Det blev besluttet at returnere til Aarhus," siger Jesper Maack til Ekstra Bladet.

Der var mange med færgen, som sejlede fra Aarhus klokken 15.30 og vendte tilbage til havnen omkring klokken 17.

Personalet fik selv slukket branden, som ikke har været til fare for passagererne, skriver Ekstra Bladet. Til gengæld må de mange passagerer på vej til Sjælland selv finde ud af at transportere sig til Sjælland, da der ikke er plads på nogle af dagens senere overgange fra Aarhus, skriver Ekstra Bladet.

 

Publiceret: 08. Februar 2018 18:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt