Modelfoto
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Færdselsuheld i Tranbjerg: Knallert kørte i den forkerte side af vejen

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Der skete i går tre færdselsuheld i Aarhus Kommune, som man kan se på døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Fredag morgen klokken 07:55 blev en knallert påkørt af en bil i krydset Ellemosevej 20 lige nord for Tranbjerg. Knallerten kørte mod syd på Christian X's Vej i den forkerte side af vejen og blev påkørt af en bil, der kom fra Ellemosevej og kørte nordvest. 

LÆS OGSÅ: Flere indbrud i Tranbjerg og Lisbjerg

Knallertkøreren var en kvinde på 28 år, der ifølge politiet ikke kom til skade. Det gjorde bilisten heller ikke. Det var en mand på 47 år. Lettere materielskade.

I den samme ende af byen skete der klokken 14:21 et uheld i krydset Skanderborgvej/Grøndalsvej i Viby. Her kørte en 23 årig mandlig bilist overfor rødt og ramte en anden bilist, der svingede til venstre ind på Grøndalsvej. Heller ingen af disse parter kom til skade, og bilerne slap med lettere skader.

LÆS OGSÅ: Fire færdselsuheld og seks indbrud i Aarhus

Dagens tredje færdselsuheld skete på Silkeborgvej i Aarhus C. Her kom en kvindelig bilist på 73 år for langt over mod indersporet, da hun fra indersporet ville dreje til venstre. Den ældre bilist havde overset en anden bil, som blev ramt. Føreren af denne bil var en mand på 34 år. Hverken kvinden eller manden kom til skade, og bilerne slap nådigt, lyder det fra Østjyllands Politi.

 

Publiceret: 13. Januar 2018 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus