En djævel står for foden af bakken i Riis Skov på søndag til den første udgave af Djævlebakkeløbet.
En djævel står for foden af bakken i Riis Skov på søndag til den første udgave af Djævlebakkeløbet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Et djævelsk løb på bakken i Riis Skov

Nyt og anderledes løb bliver skudt i gang i Riis Skov på søndag

Af Kim Skovrup Andersen

Hvis du har løbet den gule rute på 4,7 kilometer i Riis Skov, kender du helt sikkert bakken ved Stationsgade i Risskov.

I løber-munde døbt 'Djævle-bakken' på grund af en nærmest umenneskelig stigning, der nu lægger navn til et løb.

Det sker på søndag 11. oktober, hvor der er premiere på 'Djævlebakkeløbet' med løbeklubben RunningWild som arrangør.

Der er et løb for børn og et for voksne samt djævel, gøglere, djævlekagebord, forhindringsbane, snobrød og en hel masse andet hyggeligt galskab for hele familien. Løbet er et socialt løb med plads til alle, hvor udfordringen i høj grad vil bestå i at komme godt op ad Djævlebakken end at slå nye rekorder på distancen, der naturligvis er på 6,66 kilometer, og hvor bakken skal forceres to gange.

Er man lidt tung bagi lover arrangøren, at selveste djævelen hjælper med tempoet . Der er også et børneløb på en underholdende rute på 1.500 meter med ildspyende gøglere og - næsten - ufarlige børnedjævle.

Børneløbet starter klokken 13.30, mens løbet for voksne bliver skudt i gang klokken 14 fra Tumlepladsen i Riis Skov.

Læs mere på www.runningwildaarhus.dk

Publiceret: 08. Oktober 2015 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!