Museumsinspektør Lisbeth Skjernov og frivillig Jan Jannesen med ofrene og vinderen i udviklingen. Pressefoto
Museumsinspektør Lisbeth Skjernov og frivillig Jan Jannesen med ofrene og vinderen i udviklingen. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

En tur i tidsmaskinen: Få et gensyn med de analoge apparater

Den Gamle By stiller skarpt på udviklingen fra apparater til apps i september

Tag med tilbage til den analoge tidsalder og få et nostalgisk gensyn med nogle af de apparater, som nu er kommet på museum: Transistorradioen, båndoptageren, videomaskinen, trykknaptelefonen og mange af de andre tekniske vidundere fra dengang.

Historien udfoldes gennem udstilling og foredrag i de tre første weekender i september. De frivillige i Den Gamle Bys Radiolaug og Telefonlaug står bag arrangementet.

“Det bliver ren nostalgi, for vi viser en kavalkade af mange af de apparater, som danskerne har haft stående i deres hjem, og som nu stort set er forsvundet,” fortæller museumsinspektør Lisbeth Skjernov.

I de tre weekender bliver det også muligt at få en snak med eksperterne fra museets Radiolaug og Telefonlaug om de udstillede apparater og den teknologiske udvikling.

Det er ikke kun apparaterne, der er forsvundet. Det gælder også breve, aviser, frimærker, lommelygter, vejkort, kalendere, feriefotos, kontanter. Eksempler på mange af de forældede ting vises derfor også i den nostalgiske udstilling.

Lørdag og søndag i alle tre weekender er der foredrag kl. 14. Udstilling og foredrag foregår i Bendtsens Pakhus ved Torvet. Forhåndstilmelding er ikke nødvendig.

jesl

Publiceret: 01. September 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere